Læs om loven

Her på siden kan du læse om forældreansvarsloven og se juristernes svar på specifikke spørgsmål om blandt andet forældremyndighed, samvær og bopæl.

Se spørgsmål og svar om loven

Her kan du se, hvordan specifikke spørgsmål til forældreansvarsloven tidligere er blevet besvaret. Spørgsmålene er inddelt i seks forskellige kategorier.

Klik på et emne - og læs mere:

BOPÆL

SAMVÆR

FORÆLDREMYNDIGHED

FERIER OG HØJTIDER

BEDSTEFORÆLDRE

BLANDET

 

BOPÆL: Kan min 13-årige selv bestemme bopæl?

Spørgsmål: Min datter på 13 år er stukket af fra sin mor og moderens nye mand. Hun bor nu hos mig på fjerde uge og vil ikke hjem. De bor i Jylland, og jeg i København. Normalt har jeg samvær hver anden weekend.

Min datter har tidligere boet i København, men retten afgjorde, at hun skulle flytte til Jylland. Nu har min datter fået nok af både sin mor og ringe veninder, og derfor hverken kan eller vil hun bo i Jylland længere. Derovre har hun heller ikke, hverken onkler, fastre, kusiner eller bedsteforældre, som alle bor her i Storkøbenhavns-området. I Jylland har hun en halvlillesøster på lidt over 2 år.

Kan det være rigtigt, at barnet ikke selv kan bestemme, hvor det vil bo, når barnet stikker af hjemmefra? Hvad skal der til, før myndighederne lytter til barnet? Min datter lider af stress og er ofte nedtrykt pga. forholdene i Jylland. Jeg oplever, at hun har fået selvtilliden tilbage her, efter hun er kommet tilbage til vante og trygge forhold.

Svar: Efter forældreansvarsloven skal alle afgørelser træffes ud fra, hvad der er bedst for det enkelte barn. Samtidig skal der afhængigt af barnets alder og modenhed tages hensyn til barnets egne synspunkter i alle forhold vedrørende barnet.

Større børn vil kunne inddrages i en sag om eksempelvis bopæl gennem en samtale med barnet for på den måde at afdække barnets egne synspunkter. En samtale med barnet er ikke det samme, som at barnet kan bestemme, hvor det vil bo. Barnet må ikke få ansvaret for løsningen af forældrenes uenighed. Men oplysningerne om barnets synspunkter vil blive inddraget i den samlede vurdering af, hvor det vil være bedst for barnet at bo. Hvis større børn selv vælger at tage ophold hos den anden forælder, så vil det også kunne indgå i vurderingen af, hvor bopælen skal være.

Hvis forældrene er uenige om barnets bopæl, kan de kontakte statsforvaltningen for at få nærmere vejledning om reglerne for barnets bopæl. Statsforvaltningen kan tilbyde forældrene børnesagkyndig rådgivning og/eller konfliktmægling, som kan hjælpe dem til at blive enige. Statsforvaltningen kan også tilbyde barnet børnesagkyndig rådgivning, hvis der er behov for det.

 

BOPÆL: Jeg flytter - kan jeg skifte mit barns skole?

Spørgsmål: I nær fremtid skal min kæreste og jeg købe et hus, som ligger cirka 35 km væk fra vores nuværende bopæl. Mit 10-årige barns far bor i nærheden af os nu, og det samme gør barnets skole, hvor min søn har gået i næsten to år. Kan jeg som bopælsforælder alene tage valget om, at han skal skifte skole? Og hvordan er jeg i så fald stillet, hvis det ender i en retssag?

Vi har for cirka to år siden fået rettens afgørelse om bopæl og samvær, da vi var uenige. Bopælen har altid været hos mig, og vores søn har, siden han var fire år gammel, haft en deleordning, hvilket retten vægtede højt. Afstanden mellem hans to hjem blev også vægtet højt, dengang retten afgjorde, at han skulle fortsætte i den gældende samværsordning. Vil deleordningen fortsætte trods den længere afstand mellem os, hvis retten skal afgøre det?

Svar: Forældre med fælles forældremyndighed over barnet skal være enige om væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold. Det omfatter bl.a. valg af skole, og et skoleskifte kræver derfor samtykke fra begge forældre, når der er fælles forældremyndighed.

Hvis en uenighed om skolevalg bliver til en større uenighed om forældremyndigheden over barnet, kan forældrene kontakte statsforvaltningen. Statsforvaltningen kan tilbyde børnesagkyndig rådgivning og/eller konfliktmægling til forældrene, sådan at de kan få hjælp til at blive enige. Hvis forældrene ikke kan nå frem til en løsning sammen, er det retten, der skal tage stilling til forældremyndigheden. Retten vil træffe afgørelse i sagen ud fra barnets situation og de konkrete omstændigheder i sagen. Det er derfor ikke muligt generelt at sige noget om, hvordan en sådan sag vil blive afgjort.

Hvis det hidtil har været muligt for et barn at opholde sig lige meget hos begge forældre (en deleordning), fordi forældrene bor nogenlunde tæt på hinanden, og afstanden mellem forældrene øges på grund af en flytning, kan det i nogle situationer være vanskeligt at fortsætte deleordningen. Det er afgørende, at samværet kan fungere for barnet i hverdagen og i forhold til skole, kammerater m.m. I tilfælde af uenighed kan forældrene også i denne situation søge hjælp hos statsforvaltningen. Hvis forældrene ikke kan blive enige, kan statsforvaltningen træffe en afgørelse om samværet.

 

BOPÆL: Kan mor ændre barnets bopæl?

Spørgsmål: Hvis mor flytter ud, og barnet stadig har adresse i huset, hvor barnet har boet med begge forældre, kan mor så godt ændre barnets bopælsadresse uden fars samtykke? Vi har en 7/7-ordning.

Svar: Når der er fælles forældremyndighed kræver en flytning af barnets bopæl i CPR-registeret som udgangspunkt samtykke fra begge forældre.

Hvis forældrene ikke kan blive enige om, hvor barnet skal bo, kan de kontakte statsforvaltningen, som vil vejlede forældrene og også kan tilbyde børnesagkyndig rådgivning. Statsforvaltningen kan træffe en midlertidig afgørelse om barnets bopæl, mens sagen behandles der. Hvis det ikke lykkes for forældrene at blive enige med statsforvaltningens hjælp, kan de bede om, at sagen bliver sendt i retten. Retten kan også træffe en midlertidig afgørelse om barnets bopæl under behandlingen af sagen.

Afgørelsen om, hos hvem barnet skal have bopæl, træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Det vurderes ud fra barnets samlede situation.

 

BOPÆL: Skal vi skifte bopælsforælder?

Spørgsmål: Min eks og jeg er blevet enige om en 10/4-ordning, hvor jeg har min datter i ti dage, og hun har vores datter i fire dage. Min eks er bopælsforælder i dag, men skal det ændres nu, hvor vores datter er så meget hos mig?

Svar: Ifølge forældreansvarsloven er der altid en ”bopælsforælder” og en ”samværsforælder”, når forældrene ikke bor sammen. Der kan ikke være to bopælsforældre, og det er ikke muligt at fastsætte samvær i et omfang, der er større end den tid, barnet er hos bopælsforælderen. Derfor vil en aftale om, at et barn skal være 10 ud af 14 dage hos den ene forælder, også være en aftale om, at barnets bopæl er hos denne forælder.

 

BOPÆL: Vi vil begge have børnene til at bo

Spørgsmål: Min mand og jeg ønsker at blive skilt, og vi vil begge have børnene til at bo hos os. Hvor stor er chancen for, at deres far får dem til at bo sig? De er et og tre år gamle. Jeg mener ikke, at han kan klare opgaven. Han har altid været i deres liv, men mest som en "hyggeonkel", der ikke kan tage ansvar eller sætte grænser.

Svar: Ifølge forældreansvarsloven skal afgørelser, der træffes efter loven, være bedst for barnet. Derfor skal barnet have bopæl hos den forælder, som det vurderes bedst for barnet at bo hos. Hvis forældrene ikke selv kan finde en løsning, kan de kontakte statsforvaltningen. Statsforvaltningen vil indkalde forældrene til et møde og kan også tilbyde børnesagkyndigrådgivning eller konfliktmægling. Er forældrene fortsat uenige om, hvem af forældrene barnet skal bo hos, sender statsforvaltningen sagen videre til retten. Herefter træffer retten afgørelse om barnets bopæl

Retten tager udgangspunkt i, hvad der ud fra barnets samlede situation må anses for at være bedst for barnet. Retten kan lægge vægt på, hvem af forældrene der vil være bedst til at varetage barnets behov, og hvem barnet er mest knyttet til. Retten kan også lægge vægt på barnets alder og barnets tilknytning til sit nærmiljø – skole, institution og venner. Det indgår også, hvordan barnet vil reagere på en ændring af sit nærmiljø ved en eventuel flytning. Desuden vil det kunne have betydning, hvem af forældrene, retten vurderer, som bedst til at sikre barnets kontakt til den anden forælder. Endelig vil der også være situationer, hvor der reelt ikke er forskel på, hvad der er bedst for barnet. Det er derfor altid en konkret vurdering, hvem der skal være bopælsforælder.

 

BOPÆL: Kan jeg overtage bopælen, så vi undgår aflastning?

Spørgsmål: Min eks har anmodet kommunen om aflastning til min søn, da min eks lider af en sindslidelse. Da min eks er flyttet mere end 240 kilometer væk, kan jeg ikke hjælpe med aflastningen, hvis jeg samtidig skal passe mit arbejde. Jeg har ellers en velfungerende familie og vil gerne have min søn boende fast hos mig. Samtidig er jeg meget bekymret for min søns tarv og frygter, at han bliver forvirret og usikker, hvis han skal flytte rundt mellem forskellige aflastningsfamilier. Kan jeg kræve, at vores søn bliver flyttet ned til mig som alternativ til aflastning?

Svar: Barnet skal efter loven have bopæl hos den forælder, som det anses for bedst for barnet at bo hos. Hvis forældrene ikke kan aftale, hvor barnet skal have bopæl, er det retten, der træffer afgørelse om det.

Når retten skal tages stilling til, hvor det er bedst for barnet at bo, indgår det bl.a. i vurderingen, hvilken af forældrene der vurderes at være bedst egnet til at varetage barnets behov, og hvem barnet er mest knyttet til. Hvis barnet har nogle særlige behov vil det også indgå i vurderingen, hvem der må anses for at være bedst til at varetage disse. Barnets tilknytning til sit nærmiljø – institution, skole og venner – vil også kunne få betydning for afgørelsen. Et andet element, som også kan indgå, er, hvem af forældrene der vurderes at være bedst til at sikre kontakten til den anden forælder.

Retten skal altså se på barnets samlede situation, når det skal afgøres, hvem det er bedst for barnet at bo hos.

 

Bopæl: Min veninde vil ikke bo hos sin mor

Spørgsmål: Jeg har en veninde på 14 år. Hun bor hos sin mor, men har i en længere periode været utilfreds med det, og nu vil hun gerne flytte ned til sin far. Er det muligt, når min venindes mor har forældremyndigheden?

Svar: Ifølge forældreansvarsloven kan et barn, der er fyldt 10 år, bede statsforvaltningen om at indkalde forældrene til et møde om forældremyndigheden, barnets bopæl eller samvær. På mødet vil statsforvaltningen oftest vejlede forældrene om forældreansvarslovens regler, men statsforvaltningen kan også tilbyde forældrene børnesagkyndig rådgivning, hvis statsforvaltningen mener, det er bedre.

På den måde kan barnet få forældrene indkaldt til et møde for at drøfte de forhold, som barnet ønsker, at forældrene skal forholde sig til. Det kan f.eks. være, at barnet ønsker at flytte til den anden forælder, men ikke selv kan få forældrene til at lytte til dette ønske.

Det er forældrene, der bliver indkaldt til et møde – ikke barnet – og barnet kan ikke bede statsforvaltningen om en bestemt afgørelse.

 

BOPÆL: Hvornår kan barnet selv vælge bopæl?

Spørgsmål: Jeg føler ikke, at mine børns far har tid og overskud til at tage sig af børnene, når han har dem. Derfor ønsker jeg at have børnene mere. Jeg ønsker stadig, at børnene skal se deres far, men også at han er til stede, når han har dem. Den eneste løsning er nok, at vente til det er muligt at høre børnene, hvad de ønsker. Hvor gamle skal de være for selv at kunne bestemme? Og har jeg andre muligheder?

Svar: Efter forældreansvarsloven skal barnets perspektiv altid belyses. Det kan ske på forskellig vis afhængig af barnets alder og modenhed samt sagens karakter. Forældrenes oplysninger om barnet er centrale i forhold til at belyse barnets perspektiv, men der kan også indhentes udtalelser fra institution eller skole, og der kan i særlige tilfælde iværksættes en børnesagkyndig undersøgelse. Et større barn kan også inddrages i sagen gennem en samtale i statsforvaltningen. Der findes ikke en aldersgrænse for dette, men som udgangspunkt vil de fleste børn på 7 år og derover kunne inddrages gennem en samtale.

At et større barn på den måde har mulighed for at give udtryk for sin holdning og sine ønsker, betyder ikke, at barnet kan bestemme, hvordan samværet skal være. Der vil dog under hensyn til barnets alder og barnets modenhed, blive lagt større eller mindre vægt på barnets holdning, når der skal træffes afgørelse i sagen, og både statsforvaltningen og forældrene skal efter loven tage hensyn til barnets egen holdning.

Det er muligt at bede statsforvaltningen om børnesagkyndig rådgivning uden at ansøge om en ændring af eksempelvis samværet. Denne form for børnesagkyndig rådgivning kaldes ”åben rådgivning”, og gives af en børnesagkyndig psykolog eller en socialrådgiver med det formål at hjælpe forældrene til selv at løse konflikten ud fra, hvad der er bedst for barnet.

 

BOPÆL: Må jeg flytte med min datter på 5 uger?

Spørgsmål: Jeg er nybagt mor til en pige på 5 uger. Jeg flyttede fra Fyn, da jeg var gravid, fordi faren sagde, jeg skulle. Nu er jeg kommet i den ulykkelige situation, at jeg simpelthen er ved at falde fra hinanden af savn til min familie. Jeg er trist, græder og vi skændes dagligt. Men faren har den fordel, at hans mor og stedfar er lige ved siden af og konstant bakker ham op. Så det er hele tiden tre mod en. Og jeg skal nærmest nu bede om lov til at holde og trøste min egen datter.

Mit spørgsmål er: Når vi har fælles forældremyndighed, må jeg så godt flytte til Fyn? Han er informeret om, at det nok er løsningen, da min datter kan mærke, at jeg ikke er glad.

Svar: Forældreansvarslovens regler om barnets bopæl og om bopælsforælderens ret til at træffe beslutninger på egen hånd om barnet gælder kun i tilfælde, hvor forældrene ikke længere danner par. Hvis forældrene har besluttet at gå fra hinanden, skal de tage stilling til, hos hvem barnet skal bo. I den forbindelse har bl.a. barnets alder betydning. Hvis forældrene ikke selv kan finde frem til en løsning, kan de bede statsforvaltningen om hjælp.

Som bopælsforælder kan man beslutte, hvor i landet barnet skal bo. Bopælsforælderen har dog pligt til at orientere den anden forælder om en flytning senest 6 uger, inden flytningen finder sted. Hensynet bag denne regel er, at forældrene skal have tid til at finde frem til en løsning på, hvordan barnets kontakt til den anden forælder bevares, hvis flytningen får betydning for kontakten.


BOPÆL: Må min venindes eksmand flytte til Sverige med børnene?

Spørgsmål: Jeg vil høre, om det er okay, at min venindes eksmand, som har børene, flytter til Sverige, så min veninde ikke kan have børnene på weekend?

Svar: Når forældre har fælles forældremyndighed over et barn, kan bopælsforælderen efter forældreansvarsloven bestemme, hvor i landet barnet skal bo. Derimod kan den forælder ikke uden den andens samtykke flytte til udlandet med barnet. Hvis en forælder har forældremyndigheden over et barn alene, bestemmer forælderen, hvor barnet skal bo, og også om barnet skal bo i udlandet.

Både en bopælsforælder, en samværsforælder og en forælder, der har forældremyndigheden over et barn alene, skal underrette den anden forælder, hvis de flytter. Det skal ske senest 6 uger inden flytningen, sådan at forældrene kan nå at finde nye løsninger i forhold til at bevare barnets kontakt til samværsforælderen, hvis flytningen gør det nødvendigt.

 

BOPÆL: Undladelse af underretning om flytning

Spørgsmål: Der står i loven, at der skal ske underretning til den anden forælder ved flytning 6 uger før flytningen. Hvad sker der, hvis bopælsforælder flytter uden at fortælle det?

Svar: Når en forælder flytter, vil der ofte være behov for at tage stilling til barnets bopæl eller det fremtidige samvær. Derfor skal en forælder varsle den anden forælder om en flytning senest 6 uger før flytningen, så forældrene har mulighed for at indrette sig på den nye situation.

Overholder en forælder ikke denne varslingspligt, vil det kunne indgå som et moment blandt flere, hvis retten skal vurdere, om barnets bopæl skal blive hos den forælder, som er bopælsforælder, eller om den skal flyttes til samværsforælderen.

Hvis retten skal foretage denne vurdering, så er det den flyttende forælder, der skal godtgøre, at den anden forælder blev varslet i tide om flytningen.

BOPÆL: Kan forældre indgå juridisk bindende aftaler?

Spørgsmål: Kan man i en bopælssag lave en juridisk bindende aftale om, at bopælsforælderen ikke må flytte væk med barnet, hvis vedkommende derimod får lov at beholde bopælsretten, og begge parter er indforstået med aftalen? Er det muligt at lave en form for garanti?

Svar: Alle afgørelser, som træffes efter forældreansvarsloven, skal være udtryk for den løsning, som vurderes at være bedst for det konkrete barn. Det betyder også, at en aftale om barnets bopæl i tilfælde af fremtidig uenighed vil blive fastholdt af retten, hvis retten vurderer, at det er den bedste løsning for barnet. Hvis forholdene derimod har ændret sig, sådan at en anden løsning er bedst for barnet, så vil retten træffe afgørelse om at ændre aftalen.

Samtidig er det dog også vigtigt at understrege, at lovens afsæt er, at forældrene er de bedste til at finde den rigtige løsning for barnet. Og at en aftale jo også kan ændres af forældrene, hvis de på et senere tidspunkt sammen er enige om, at det er bedst for barnet.

BOPÆL: Varsling af flytning for bopælsforælder

Spørgsmål: Hvis bopælsforælderen vil flytte, skal den 6 ugers varsling så ske skriftligt, eller er det nok med at varsle mundtligt?

Svar: Efter forældreansvarsloven har en forælder pligt til at varsle den anden forælder om flytning. Hensynet bag denne pligt er, at forældre orienterer hinanden om en flytning i så god tid, at der er mulighed for at indrette sig på den nye situation. Der kan f.eks. opstå spørgsmål om barnets bopæl eller barnets samvær på grund af flytningen.

Der er ikke fastsat krav om, at varslingen skal ske skriftlig, og et mundtligt varsel kan derfor være tilstrækkeligt. En manglende varsling vil kunne indgå som et led i rettens vurdering, hvis der skal træffes afgørelse om barnets bopæl. I så fald vil den forælder, der flytter og dermed har pligt til at varsle den anden forælder, få ansvaret for at godtgøre, at varslingsfristen er overholdt. Det vil derfor i nogle situationer kunne være hensigtsmæssigt at varsle flytningen skriftligt.

BOPÆL: Flytning uden påkrævet varsel

Spørgsmål: Hvad kan jeg gøre som forælder, hvis min ekskone vælger at flytte, uden at varsle det 6 uger før? Vi har fælles forældremyndighed over vores to børn, der bor 7 dage hos hver part. Et barn på 12 år, der har bopæl hos mig, og et barn på 4 år, der har bopæl hos min ekskone. Hun har valgt at flytte med meget kort varsel. Jeg frygter, at de ikke vil komme i skole eller børnehave, hvis hun har dem i en uge ad gangen. Hvad gør jeg?

Svar: Når en forælder flytter, vil der ofte være behov for at tage stilling til barnets bopæl eller det fremtidige samvær. Derfor skal en forælder varsle den anden forælder om en flytning senest 6 uger før flytningen, så forældrene har mulighed for at indrette sig på den nye situation.

En flytning vil eksempelvis kunne betyde, at en deleordning, hvor barnet er lige meget hos forældrene, ikke længere vil kunne fungere, fordi afstanden mellem forældrenes hjem bliver for stor. Det kan også være, at det er bedst, at barnet skifter bopæl for at kunne blive i sin institution eller skole og tæt på venner m.m.

Hvis forældre ikke selv kan finde frem til en løsning, kan statsforvaltningen give vejledning og rådgivning for at hjælpe forældrene med at træffe en beslutning. Hvis dette ikke lykkes, kan statsforvaltningen træffe afgørelse om samvær, mens retten træffer afgørelse om forældremyndighed og bopæl. Afgørelserne træffes ud fra, hvad der vurderes at være bedst for barnet.

BOPÆL: Må min søn selv bestemme?

Spørgsmål: Jeg har en søn, der snart bliver 16 år. Han er træt af at bo hos sin mor. Hun har den fulde forældremyndighed. Vi har et fint samvær, han kommer hos mig, når han har tid mellem fodbold, kæreste osv. Jeg er heller ikke uvenner med hans mor. Min søn føler, der er mere ro hos mig og min kæreste. Jeg har svært ved at se, hvad jeg skal råde ham til, da vi ikke har fælles forældremyndighed. Men jeg ønsker kun, at min søn skal være der, hvor han har det bedst og ikke er ked af det.

Svar: Efter forældreansvarsloven skal der i alle forhold vedrørende barnet tages hensyn til barnets egne synspunkter, dog under hensyn til barnets alder og modenhed – denne rettesnor gælder ikke kun for myndighederne, men også for forældre, når de skal træffe beslutninger om barnet. Loven har også et udgangspunkt om, at forældre har fælles forældremyndighed over et barn. Det er ikke nødvendigt at rejse en sag i statsforvaltningen for at ændre eneforældremyndighed til fælles forældremyndighed.

Forældre kan aftale fælles forældremyndighed og bagefter anmelde aftalen til statsforvaltningen på en blanket, som findes på statsforvaltningernes hjemmeside www.statsforvaltning.dk. Når der er fælles forældremyndighed, kan forældrene aftale, hvor barnet skal have bopæl.

Hvis forældre ikke selv kan finde frem til en løsning, kan statsforvaltningen give vejledning og rådgivning for at hjælpe forældrene med at træffe en beslutning. Hvis dette ikke lykkes, kan retten træffe afgørelse om forældremyndighed og bopæl ud fra, hvad der vurderes at være bedst for barnet. Når retten skal afgøre en sag om et ”barn” på 16 år, vil der i sagens natur i meget høj grad blive lagt vægt på den unges mening og synspunkter.

BOPÆL: Min datter er ikke glad for at bo sin far

Spørgsmål: Jeg har en datter på 9 år, som ikke har set sin far de første syv år af sit liv. For to år siden blev faren og jeg enige om, at vores datter havde behov for at bo fast hos sin far og besøge mig hver weekend samt en hverdag om ugen. De sidste par uger, når hun har været på besøg, har hun sagt, at hun gerne vil flytte hjem til mig – men hun tør ikke sige noget til sin far, da han er meget temperamentsfuld.

Jeg må indrømme, at jeg deler hendes frygt, og jeg ved helt ærligt ikke, hvordan jeg skal få det sagt til manden, uden at han starter en mindre borgerkrig. Synes det er så synd for min datter, og jeg kan se på hende, at hun ikke længere glæder sig til at komme hjem til sin far efter endt weekend her.

Svar: Loven skal understøtte, at der findes frem til de bedst mulige løsninger for børnene, enten ved at forældrene selv når til enighed, eller ved at statsforvaltningen eller retten træffer afgørelse ud fra, hvad der vurderes at være bedst for barnet. Og hvad der er bedst for et barn kan naturligvis ændre sig.

I den forbindelse er det også vigtigt at holde sig for øje, at et andet grundlæggende princip i loven er, at barnets perspektiv altid skal frem. Derfor skal både forældre og statsforvaltningen tage hensyn til barnets egen holdning under hensyn til barnets alder og modenhed. Det betyder blandt andet, at et større barn kan inddrages gennem en børnesamtale i en sag, som statsforvaltningen behandler. Men det betyder ikke, at barnet selv bestemmer.

Statsforvaltningen kan hjælpe forældre på forskellige måder. Det er for det første muligt at søge om børnesagkyndig rådgivning uden at have startet en sag. Det kalder man "åben rådgivning".

Det er også muligt at søge statsforvaltningen om ændring af barnets bopæl. Statsforvaltningen vil i så fald normalt indkalde jer til et vejledningsmøde. Formålet med det møde er at finde frem til den løsning, som er bedst for barnet. Hvis det ikke lykkes at nå frem til en fælles løsning på mødet, kan retten træffe afgørelse om bopælen, hvis en af forældrene ønsker det.

Statsforvaltningen kan også tilbyde børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling for på den måde at hjælpe forældre til at nå frem til en løsning. Børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling ligger tidsmæssigt forud for, at statsforvaltningen slutter sagen, og der videregives ikke oplysninger herfra til den juridiske sagsbehandling i retten. Sagens behandling vil også blive sat i bero, mens der eventuelt gives børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling.

 

BOPÆL: Kan min eksmand forhindre mig i at flytte med børnene?

Spørgsmål: Jeg har to børn sammen med min eksmand. For to år siden vandt jeg den første bopælssag og flyttede til Kolding. Nu har jeg fundet mig en ny kæreste og opsagt lejligheden (varslet i tide), men min eksmand mener ikke, at børnene skal flyttes mere rundt.

Det er på trods af, at han sidste år søgte om at blive bopælsforælder. Havde han vundet sagen, skulle de jo være flyttet igen. Jeg er derfor uforstående over for, hvorfor jeg ikke kan tillade mig at flytte med børnene, uden at der kommer en sag ud af det.

Svar: Et grundlæggende princip i forældreansvarsloven er "barnets bedste", og det vil naturligvis kunne ændre sig, hvor det er bedst for et barn at bo. Derfor vil en aftale eller afgørelse om, hos hvem af forældrene et barn skal bo, også kunne ændres.

Hvis man som forældre ikke selv kan nå frem til en løsning, som er bedst for barnet, kan man søge hjælp hos statsforvaltningen. Statsforvaltningen vil indkalde forældrene til et vejledningsmøde – eventuelt et tværfagligt møde, hvor både en jurist og en børnesagkyndig er til stede – hvor formålet også er at finde frem til den løsning, der er bedst for barnet. Hvis det ikke lykkes at nå frem til en fælles løsning, kan retten træffe afgørelse.

Statsforvaltningen vil kunne afvise at behandle en ansøgning om ændring af barnets bopæl, hvis forholdene ikke har ændret sig væsentligt, siden der sidst blev indgået en aftale eller truffet afgørelse om bopælen. Tanken bag denne mulighed er, at det ikke er bedst for barnet, at der konstant verserer sager, da det kan påvirke barnet.

Afvisning af en ansøgning betyder, at sagen afsluttes uden egentlig sagsbehandling og uden, at den anden forælder inddrages. Bopælsforælderen vil dog blive orienteret om, at statsforvaltningen har afvist en ansøgning. Den forælder, der har fået afvist sin ansøgning, kan bede retten om at tage stilling til beslutningen om ikke at behandle sagen.

 

BOPÆL: Kan min eksmand forlange at få vores ældste barn?

Spørgsmål: Efter en fornuftig og altid kommunikativ skilsmisse på 5. år ønsker faren pludselig, at den store dreng på 12 år får fast bopæl hos ham! Jeg fornemmer, at det handler om børnepenge og økonomi (hans er meget svingende, og jeg og min familie har lånt ham mange penge gennem årene).

Vi bor tæt på hinanden, jeg til leje og han i andel. Vi har haft en 7/7-deleordning i 1½ år, og før det havde vi en 9/5-ordning. Jeg ønsker ikke at ændre den nuværende aftale.

Kan han virkelig "forlange" at få det ene barn sådan uden videre? Hvordan skal jeg forholde mig, hvis han gør alvor af det?

Svar: Hos hvem af forældrene, et barn skal have bopæl, skal enten aftales mellem forældrene eller besluttes ved en afgørelse, som træffes af domstolene. Samtidig er det også sådan, at det kan ændre sig over tid, hvad der er bedst for barnet. Aftaler og afgørelser efter loven skal tage afsæt i, hvad der aktuelt og på sigt må antages at være bedst for barnet.

En beslutning om, hvor barnet skal bo, skal tage hensyn til barnets samlede situation, og skal blandt andet tage hensyn til, hvem af forældrene barnet er mest knyttet til, og også hvilken betydning bopælen har for barnets dagligdag. Samtidig skal der tages hensyn til barnets egne synspunkter afhængig af, hvilken alder og modenhed barnet har.

Hvis forældre ikke selv kan finde frem til en løsning, kan statsforvaltningen give vejledning og rådgivning for at hjælpe forældrene med at træffe en beslutning. Hvis dette ikke lykkes, kan retten som nævnt træffe afgørelse om bopælen.

 

BOPÆL: Samværsforælder vs. bopælsforælder

Spørgsmål: I en 7/7-deleordning kan det være svært at indgå aftale om, hvem der skal være bopælsforælder, og hvem der skal være samværsforælder? Bopælsforælderen har – jf. loven – flere rettigheder end samværsforælderen, og især spørgsmålet omkring flytning kan give anledning til uoverensstemmelser. Hvad skal man lægge til grund for, hvilken status hvem får i en 7/7-deleordning?

Svar: Efter forældreansvarsloven skal der altid være en bopælsforælder og en samværsforælder. Det er altså ikke muligt at have delt bopæl for barnet, sådan at begge forældre er bopælsforældre. Det hænger blandt andet sammen med fordelingen af forældrenes beslutningsbeføjelser i forhold til barnet.

Når man som forældre skal beslutte, hvem der skal være bopælsforælder, skal man holde sig for øje, hvad der er bedst for barnet. Hvis barnet ikke skal være lige meget hos forældrene, men mest hos en af dem, så kan en beslutning blandt andet tage afsæt i, hvem af forældrene barnet er mest knyttet til eller måske mest afhængig af, hvis barnet er lille.

Hvis barnet skal være lige meget hos forældrene, er det naturligvis sværere at finde frem til, hvad der er bedst for barnet i forhold til bopælen – ikke mindst hvis der ikke kun er tale om en prøveordning for samværet.

Hvis det ikke er muligt for forældrene selv at nå frem til en løsning, så kan statsforvaltningen hjælpe med vejledning og rådgivning, og i sidste ende vil domstolene kunne træffe afgørelse om spørgsmålet om barnets bopæl.

 

BOPÆL: Har børnenes adresse betydning for mine rettigheder i forhold til mine børn?

Spørgsmål: Vi har to børn. Faren vil gerne have, at den ene har folkeregisteradresse hos ham og den anden hos mig. Børnene skal fortsat bo sammen, og vi vil beholde den samme fordeling af samværet som nu (9 dage hos mig og 5 hos faren ud af 14 dage).

Kan vi gøre noget for at sikre, at børnene ikke kommer til at bo hver for sig? For eksempel i tilfælde af, at den ene af os på et tidspunkt vil flytte til et andet sted i landet og vores forhold er blevet så dårligt, at det er svært at tage gode beslutninger.

Vil det være bindende, hvis vi selv udformer en kontrakt, hvor vi skriver vores aftaler omkring børnene ned? Kan vi få hjælp til at formulere nogle gode aftaler? Og hvordan kommer flytningen af det ene barns folkeregisteradresse til farens bopæl til at påvirke mine rettigheder i forhold til det barn, der får adresse hos faren?

Svar: Når forældre, som ikke lever sammen, har fælles forældremyndighed over et barn, så vil en af forældrene være bopælsforælder og en af dem være samværsforælder. Hvis en forælder har børnene mest – eksempelvis 9 ud af 14 dage – så vil den forælder være bopælsforælder.

De beslutningsbeføjelser, forældrene har i forhold til barnet, afhænger af, om de er bopælsforælder eller samværsforælder. Barnets folkeregisteradresse har ingen betydning for fordelingen af disse beføjelser.

Reglerne i lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven) har bl.a. til formål at sikre, at enhver folkeregistreres på den adresse, hvor vedkommende faktisk bor eller opholder sig. Det er CPR-kontoret under
Økonomi- og Indenrigsministeriet, der varetager opgaverne med folkeregistrering og CPR-systemet. Det er derfor også dette kontor, der kan vejlede nærmere om reglerne om adresseregistrering.

 

BOPÆL: Er det muligt at lave skriftlige aftaler om bopæl?

Spørgsmål: Vi står over for en skilsmisse og har en søn på 6 år. Vi er enige om fælles forældremyndighed og en 7-7 deleordning. Vi er også enige om, at vores søn skal have adresse ved min fremtidige ekskone, men jeg er nervøs for fremtiden, hvis hun som bopælsforælder vil flytte til anden kommune og dette betyder, at vores søn skal flytte skole eller børnehave. Kan man indgå en skriftlig aftale, hvor begge parter skriver under – og hvor bindende er den?

Svar: Forældreansvarsloven skal understøtte, at der skabes den bedst mulige løsning for det enkelte barn. Det er samtidig lovens udgangspunkt, at de bedste løsninger for et barn findes gennem forældrenes aftaler. Men selvom forældrene kan indgå aftaler om alle forhold vedrørende barnet – og altså også en aftale om barnets bopæl – så vil det være muligt at ændre disse aftaler. Det kan ske ved nye aftaler mellem forældrene. Det kan også ske ved en afgørelse, hvis det vurderes at være bedst for barnet, at aftalen ændres og forældrene ikke kan finde en løsning sammen.

Bopælsforælderen kan bestemme, hvor i landet barnet skal bo, men den anden forælder skal varsles om en flytning senest seks uger før flytningen. Det skal gøre det muligt for forældrene sammen at forholde sig til, hvad flytningen vil betyde for eksempelvis et samvær. Varslingspligten gør det også muligt at starte en sag om barnets bopæl, hvis det vurderes at være nødvendigt.

Når der er fælles forældremyndighed, skal forældrene være enige om barnets skoleskift.

 

BOPÆL: Må barnet selv bestemme sin bopæl?

Spørgsmål: Hvor gammelt skal barnet være for selv at bestemme, hvor det skal bo? Jeg har en dreng på 11 år, som vil bo hos mig. Jeg har forældremyndigheden. Faren har én gang fået suspenderet alt samvær, men på baggrund af hans klage til kommunen vil de flytte min søn til faren, selvom han bor 100 km væk fra mig. Min søn har aldrig overnattet hos ham før og er bange for at være der. Hvad kan jeg bruge i loven?

Svar: Efter forældreansvarsloven kan der træffes afgørelse om barnets bopæl, det vil sige hos hvem af forældrene barnet skal bo, hvis begge forældre har del i forældremyndigheden. Hvis en af forældrene har forældremyndigheden alene, så bor barnet hos denne forælder.

Reglerne om støtte til børn og unge findes i serviceloven, og forældreansvarslovens regler kan ikke forhindre kommunen i at handle, hvis det vurderes at være nødvendigt af hensyn til barnet. Det kan eksempelvis være en situation, hvor det vurderes at være bedst for barnet at bo et andet sted end hos den forælder, der har forældremyndigheden.

 

BOPÆL: Holder deleordningen hvis jeg flytter?

Spørgsmål: Min ekskone og jeg har i dag en 7/7-ordning med vores søn på 7 år. Mit spørgsmål er, hvis jeg flytter til en anden by – 22 kilometer væk – kan hun så fratage mig at have drengen i 7 dage ad gangen? Selvom jeg flytter, hænger det fint sammen med at få ham i skole og til fritidsaktiviter, som vi plejer.

Svar: Forældre kan aftale og tilrettelægge samværet på den måde, de mener, er bedst for barnet. Hvis der opstår uenighed om samværet, kan statsforvaltningen træffe afgørelse. Statsforvaltningen skal fastsætte samværet ud fra en vurdering af, hvad der er den bedste løsning for det konkrete barn. Hvis statsforvaltningen fastsætter eller fastholder en deleordning, så er det vigtigt, at ordningen kan fungere rent praktisk for barnet. Det forudsætter normalt, at forældrene bor i nærheden af hinanden, og at barnets dagligdag ikke påvirkes væsentligt. Det må altså ikke have væsentlig betydning i forhold til institution, skole og kammerater, om barnet opholder sig hos den ene eller den anden forælder. Som eksempel vil statsforvaltningen ikke kunne bestemme, at der skal være en deleordning, hvis det kræver, at barnet er indmeldt i to institutioner.

 

SAMVÆR: Min søn vil ikke se sin far

Spørgsmål: Jeg har en søn på 8 år. Han vil ikke se sin far, for faren tager sig ikke af ham. Min søn går til fodbold og har stævner i weekenden, som han hellere vil til end at se sin far. Faren har løjet i fogderetten, og nu har dommeren sagt, at min søn skal tale med en psykolog. Er det min søns behov og ønsker, der gælder, eller er det farens ønsker ?

Svar: Efter forældreansvarsloven skal barnets perspektiv altid belyses for at gøre det muligt at finde den løsning, der er bedst for barnet. I den forbindelse er det ikke altid nok at få forældrenes oplysninger om og oplevelse af barnet og dets behov. Det kan f.eks. også være nødvendigt at tale med barnet eller at sætte en børnesagkyndig undersøgelse i gang. Hvordan barnets perspektiv belyses afhænger af sagen og også af barnets alder og modenhed. Selv om barnet får mulighed for at fortælle om sine synspunkter og ønsker i en samtale, betyder det ikke, at barnet bestemmer, hvilken løsning der er den rigtige.

 

SAMVÆR: Skal mit barn se sin far?

Spørgsmål: Mit barn vil ikke se sin far. Siger loven, at hun skal se ham, hvis jeg siger det?

Svar: Efter forældreansvarsloven har et barn har ret til samvær med den forælder, som barnet ikke bor hos. Forældrene har et fælles ansvar for, at barnet har denne kontakt.

Det følger også af loven, at der i alle forhold vedrørende barnet tages hensyn til barnets egne synspunkter, dog under hensyn til barnets alder og modenhed – denne rettesnor gælder ikke kun for myndighederne, men også for forældre, når de skal træffe beslutninger om barnet. Det er dog forældrene og ikke barnet, der beslutter - og bestemmer - hvad de mener, er bedst for deres barn. Det gælder også kontakten til den forælder, barnet ikke bor hos. Hvis forældrene er uenige, kan statsforvaltningen i sidste ende træffe en afgørelse om kontakten.

 

SAMVÆR: Kan samværsforælderen tjekkes med en urinprøve?

Spørgsmål: Kan man kræve, at samværsforælderen afgiver en urinprøve, når statsforvaltningen har krævet antabusbehandling som et vilkår for samvær? Jeg mener, det er muligt at drikke, mens man er på antabus, så antabus er ingen garanti for, at man er ædru under samvær.

Svar: Efter forældreansvarsloven har et barn ret til samvær med den forælder, som barnet ikke bor hos. Hvis forældrene er uenige om samværet, kan de kontakte statsforvaltningen, som kan tilbyde forældrene børnesagkyndig rådgivning og/eller konfliktmægling, som kan hjælpe forældrene til at blive enige. Hvis statsforvaltningen træffer afgørelse om samvær, kan der fastsættes vilkår for samværet. I sager, hvor der er mistanke om misbrugsproblemer, vil statsforvaltningen for eksempel kunne fastsætte vilkår om, at samværsforælderen skal afgive en urinprøve inden samværet, eller at samværsforælderen skal indtage antabus. Det afhænger af de konkrete omstændigheder i sagen, om der er behov for at fastsætte vilkår for samværet, og et vilkår må ikke gå videre end det, der er behov for.

 

SAMVÆR: Skal bedsteforældrene eller far passe børnene?

Spørgsmål: Hvis moderen skal i behandling for alkoholisme og lader børnene passe hos deres bedsteforældre i hendes samværsperioder, kan man så ikke som far få lov at have børnene i stedet? Faderen er trods alt nærmere børnene end bedsteforældre.

Svar: Den forælder, der er sammen med barnet i en given periode eksempelvis i forbindelse med samvær, bestemmer, hvor barnet skal opholde sig. Hvis der opstår en periode, hvor barnet ikke kan være hos bopælsforælderen, kan forældrene aftale, at barnet i stedet er hos den anden forælder. Hvis forældrene ikke er enige, kan de kontakte statsforvaltningen.

Statsforvaltningen kan ændre samværet, hvis barnets forhold har ændret sig væsentligt, siden samværet blev fastsat.  I denne vurdering indgår blandt andet barnets alder og udvikling samt forhold hos forældrene. En ændring af et samvær skal altid være til barnets bedste.

 

SAMVÆR: Kan jeg få mere samvær med min datter

Spørgsmål: Min eks nægter mig samvær med min datter på 14 måneder. Jeg har ikke været klar til at have hende selv, men tiden er kommet, hvor jeg føler mig klar, og nu mener min eks ikke, at der kan laves en aftale om samvær mellem min datter og jeg. Hvad er mine rettigheder som far ?

Svar: Et barn har efter forældreansvarsloven ret til kontakt med begge sine forældre. Kan forældrene ikke blive enige om samværet, kan statsforvaltningen blandt andet tilbyde børnesagkyndig rådgivning. Det kan være en hjælp for forældrene til sammen at nå en løsning på uenigheden. Bliver forældrene alligevel ikke enige, kan statsforvaltningen træffe en afgørelse. Ved en afgørelse vil der blive taget hensyn til den manglende kontakt for eksempel gennem optrapning af samværet. Hvis der er behov for det, kan der eventuelt iværksættes nogle samvær, hvorefter statsforvaltningen igen vil se på sagen i lyset af de samvær, der har været.

 

SAMVÆR: Samværsforælderen afleverer en dag for sent

Spørgsmål: Hvordan skal jeg forholde mig, når statsforvaltningen har fastsat samvær, men samværsforælderen ikke vil aflevere børnene som aftalt, men først dagen efter?

Svar: Når der er fastsat et samvær, har samværsforælderen – lidt firkantet sagt – kun ret til at være sammen med barnet i det tidsrum, hvor der er fastsat samvær, eller hvis forældrene i øvrigt aftaler et samvær. Afhængig af barnets alder vil der i større eller mindre omfang kunne være behov for at gøre samværet fleksibelt, selvom der er en afgørelse om samværet.

Hvis en samværsforælder ikke afleverer barnet til bopælsforælderen efter samvær, og forældrene ikke kan finde en løsning på uenigheden sammen, kan bopælsforælderen bede fogedretten om hjælp til at få barnet tilbage.

 

SAMVÆR: Skal jeg tilbydes børnesagkyndig rådgivning?

Spørgsmål: Kan statsforvaltningen træffe afgørelse om samvær, inden jeg har modtaget børnesagkyndig rådgivning?

Svar: Forældreansvarsloven bygger på et princip om, at forældrene rummer de bedste løsninger for barnet og dermed ved, hvad der er bedst for barnet. Statsforvaltningen kan tilrettelægge sagens behandling på forskellig vis og også tilbyde børnesagkyndig rådgivning for at støtte forældrene i at indgå en aftale om f.eks. samvær. Det er dog ikke sådan, at der er et ubetinget krav om at modtage børnesagkyndig rådgivning. Statsforvaltningen kan undlade at tilbyde det, hvis det er unødvendigt eller uhensigtsmæssigt.

 

SAMVÆR: Kan mor gå under jorden med barnet?

Spørgsmål: Kan en forælder bare gå under jorden fra vores fælles bopæl med vores fælles barn, som vi har fælles forældremyndighed over? Og hvad skal jeg gøre, når hverken statsforvaltningen, kommunen eller politiet vil hjælp med at opspore mit barn?

Svar: I en situation, hvor forældre har fælles forældremyndighed, og en forælder går under jorden med barnet, kan den anden forælder bede fogedretten om hjælp til at gennemtvinge aftalen eller afgørelsen om samvær eller barnets bopæl. En aftale kan dog kun gennemtvinges, hvis den er skriftlig. Aftaler, der er indgået i statsforvaltningen, kan også gennemtvinges. Hvis fogedretten ikke kan finde forælderen og barnet, kan fogedretten bede politiet om hjælp.

Hvis der ikke er en aftale eller afgørelse om bopæl eller samvær, kan forælderen kontakte statsforvaltningen. Statsforvaltningen kan træffe en afgørelse om samvær, mens afgørelser om barnets bopæl eller fuld forældremyndighed træffes af retten. Statsforvaltningen kan dog træffe midlertidige afgørelser om barnets bopæl og forældremyndighed.

 

SAMVÆR: Min eks vil ikke gå med til en 7/7-ordning

Spørgsmål: Min eks ikke vil være med til en 7/7-ordning om vores søn på 7 år.

I øjeblikket har vi en underlig ordning, hvor jeg har ham i den ene uge fra torsdag til søndag og i den anden uge mandag og torsdag. Jeg synes, det er forvirrende for vores søn. Da han gik i børnehave, sagde min eks, at vi kunne få en 7/7-ordning, når han begyndte i skole, men hun bliver ved med at være afvisende omkring det. I øvrigt synes jeg ikke, at jeg skal betale børnepenge, for min søn har tøj og alt, hvad han skal bruge, hos mig, og det betaler jeg selv for. Skal jeg gå videre med sagen, selv om jeg er bange for at jeg kan miste min søn? Og hvad skal vi gøre, når vi ikke kan blive enige?

Svar: Efter forældreansvarsloven skal alle afgørelser om barnet tage udgangspunkt i barnets bedste. Det betyder også, at det kan være nødvendigt at ændre en samværsordning, hvis den nuværende ordning, ikke længere er den bedste løsning for barnet.

Hvis en forælder ønsker samværet ændret, men ikke kan blive enig med den anden forælder om det, kan forælderen kontakte statsforvaltningen, der vil hjælpe forældrene med at nå frem til en løsning eller eventuelt træffe en afgørelse. Statsforvaltningen kan også bestemme, at der skal være en deleordning. Det kræver dog, at ordningen rent praktisk kan fungere for barnet, herunder at forældrene bor tæt på hinanden, og at forældrene kan samarbejde om ordningen.

 

SAMVÆR: Kan min datter fravælge samvær med sin far?

Spørgsmål: Min otteårige datter ser i perioder ikke sin far. Han har, siden hun blev født, været ret ustabil ift. samvær. Det har resulteret i, at min datter er meget tøvende med at skulle være sammen med sin far, som nu ønsker kontinuerligt samvær hver 14. dag. Hun vil ikke sove hos ham. Til at starte med sagde hun, at hun vil have mig med ud og besøge ham. Det gør jeg gerne. Men skulle det vise sig, at hun trods indslusning alligevel ikke ønsker at overnatte, er det så i orden, at hun siger fra? Hendes far og jeg har været gode venner siden vi skiltes, men ikke uden udsving. Jeg er ikke i tvivl om, at min far er glad for sin far, men hun er ikke spor tryg ved ham. Jeg har brug for at vide, om jeg har retten til at lade min datter vælge på min side?

Svar: Ifølge forældreansvarsloven har et barn ret til samvær med begge forældre. De bedste løsninger er som hovedregel de løsninger, som forældrene sammen bliver enige om. I alle forhold skal der efter loven tages udgangspunkt i, hvad der er bedst for barnet. Det betyder også, at det kan være nødvendigt at ændre et samvær, hvis det på et tidspunkt viser sig, at det ikke tilgodeser barnet.

Ved vurderingen af, hvad der er bedst for barnet, skal barnets perspektiv belyses. Det kan ske på flere forskellige måder. I forhold til større børn vil det kunne ske gennem en samtale med barnet i statsforvaltningen. Der er ikke nogen fast grænse for, hvilken alder barnet skal have, men almindeligvis vil der kunne holdes en samtale med børn på 7 år og derover. At barnet har mulighed for at fortælle om sin holdning til samvær, er ikke det samme som, at barnet bestemmer. Alt efter barnets alder og modenhed vil statsforvaltningen dog lægge større eller mindre vægt på barnets holdning, når den rigtige løsning skal findes.

 

SAMVÆR: Samvær aftalt på sms

Spørgsmål: Jeg har indgået en aftale med min ekskone via sms, om at jeg tager vores datter på seks år med på skiferie i en uge. Og jeg har allerede købt ferien. Men nu skifter min ekskone mening og siger, at jeg ikke må tage vores datter med alligevel – uden at give en rimelig grund. Kan hun det?

Vi har fastlagt samvær med den lille på statsforvaltningen, så alt på plads. Denne gang har vi så – troede jeg – indgået en aftale uden om det fastlagte samvær, og aftalen kan bevises på sms. Hvad skal jeg gøre?

Svar: Det er et af grundprincipperne i forældreansvarsloven, at forældrene er bedst til at træffe beslutninger om forhold vedrørende barnet. Derfor kan de også selv indgå aftaler om barnets samvær med den forælder, det ikke bor hos.

Hvis samværsforælderen ikke får udleveret barnet til samvær, kan fogedretten gennemtvinge samværet – både hvis der er tale om en afgørelse og en aftale. Hvis der er tale om en aftale, skal den dog være skriftlig, og så skal det fremgå af aftalen, at den kan gennemtvinges af fogeden. En aftale, der er indgået over for statsforvaltningen, kan også gennemtvinges.

 

SAMVÆR: Transportudgifter

Spørgsmål: Min eksmand er flyttet fra vores fælles adresse ved Aarhus til Fyn. Han har samvær hver anden weekend med vores søn. Han henter og bringer selv vores søn i bil. Vi har aftalt dette og skrevet det ind i vores samværsaftale.

Nu vil han have dækket sine transportudgifter. Jeg er klar over, at vi som udgangspunkt skal deles om sådanne udgifter. Men jeg har også læst, at hvis den ene part flytter langt væk, er det den part, der selv skal betale. Så mit spørgsmål er – hvor langt er langt væk?

Svar: Efter forældreansvarsloven har forældrene selv ansvaret for at tilrettelægge transporten i forbindelse med samværet. Det gælder også udgifterne til transporten. Der er ikke regler om fordelingen af det fælles ansvar for transporten, og forældrene må derfor selv aftale, hvem der betaler hvilke udgifter. Statsforvaltningen har ikke mulighed for at træffe afgørelse om transport, hvis forældrene ikke er enige.

 

SAMVÆR: Far henter barn 2 timer før samværet begynder

Spørgsmål: Jeg har en søn, der snart bliver 3 år. Faren og jeg har fælles forældremyndighed, men barnet har bopæl hos mig. Må faren hente vores søn i børnehaven to til tre timer før samværet er sat til at begynde?

Derudover har jeg fået at vide fra flere, der kender farens kæreste, at hun er psykisk ustabil, og at han tit tager ud og arbejder, når der er samvær. Så der er min lille dreng sammen med en ustabil kvinde. Men statsforvaltningen vil ikke høre på mig. Hvad skal jeg gøre? Og hvor langt må jeg gå for at bevise det?

Svar: Forældreansvarsloven bygger på et udgangspunkt om, at det er bedst for et barn at have kontakt med begge forældre. Derfor har barnet ret til samvær med den forælder, barnet ikke bor hos. Hvis forældrene ikke kan blive enige om vilkårene for samværet, kan statsforvaltningen yde rådgivning og vejledning.

Hvis samværet i en konkret situation må antages at være til skade for barnet – f.eks. fordi samværsforælderen ikke er i stand til at tage vare på barnet – kan statsforvaltningen nægte at fastsætte samvær eller ophæve et eksisterende samvær. Man kan klage over statsforvaltningens afgørelse til Ankestyrelsen.

Hvis den ene forælder udøver chikane, f.eks. ved gentagne gange at afhente barnet uden for det aftalte eller fastsatte tidspunkt, kan det indgå i en eventuel vurdering af, om det vil være bedst for barnet, at den fælles forældremyndighed ophæves.

 

SAMVÆR Kan min eks nægte mig samvær?

Spørgsmål: Kan min ekskæreste nægte mig at se vores fælles søn? Vi har fælles forældremyndighed over vores søn, men min eks er bopælsforælder, fordi han ikke må se sin tidligere "bonus-søn”, som jeg har fra et tidligere forhold?

Svar: Forældreansvarsloven bygger på en formodning om, at det er bedst for et barn at have kontakt med begge sine forældre. Derfor har barnet efter loven ret til samvær med den forælder, det ikke bor hos. Hvis forældrene ikke selv kan nå frem til en samværsaftale, som de er enige om, er bedst for barnet, kan statsforvaltningen hjælpe dem eller eventuelt træffe en afgørelse om samvær.

Den afgørelse, som statsforvaltningen træffer, skal være den bedst mulige løsning for barnet. At der ikke er samvær med et andet barn, kan ikke i sig selv føre til, at der ikke fastsættes samvær med barnet.

 

SAMVÆR: Har ikke-biologisk far ret til samvær?

Spørgsmål: Hvis en dna-test viser, at den mand, der er registreret som far til min datter, ikke er hendes biologisk far, har han så ret til samvær med hende, eller kan jeg nægte ham det?

Svar: Efter forældreansvarsloven har et barn ret til samvær med den forælder, barnet ikke bor hos.  Det betyder, at et barn har ret til samvær med den person, som er registreret som barnets far, hvis barnet ikke bor sammen med ham, og hvis det er bedst for barnet.

Skulle det ske, at en sag om faderskab resulterer i, at der bliver registreret en anden far til et barn, vil den tidligere far kunne søge om samvær efter lovens regler om samvær med andre. Det vil dog forudsætte, at der ikke er samvær med barnets far, eller at der kun er samvær i yderst begrænset omfang.

 

SAMVÆR: Barnets mor vil ændre samværsaftalen

Spørgsmål: Jeg er en efterhånden stresset pap-mor til to piger på 12 og 10 år. Selv har jeg en 13-årig datter, som har bopæl hos mig, og en 6-årig pige sammen med faren til mine pap-døtre. Siden 2005/2006 har vi haft min mands piger i ulige weekender samt hver anden jul og nytår. Denne samværsordning blev vedtaget ved statsamtet. Vi har arrangeret det sådan med min eks-mand, at jeg har min datter på samme måde, og han har igen arrangeret det sådan, at det passer med samværsaftaler i hans nye familie.

Nu vil min mands eks-kone pludselig have, at vi skal bytte rundt på, hvornår vi har pigerne til jul, nytår og i weekenderne. Årsagen er, at hun har fået nyt arbejde, som kræver weekendarbejde samt arbejde til jul og nytår, hvilket ikke passer med hendes weekender med pigerne. Pigerne har bopæl hos deres mor, og vi har dem stort set kun hver anden weekend, jul og nytår samt tre uger i sommerferien. Kan hun bare ændre aftalen?

Svar: Et samvær kan ændres, hvis det er bedst for barnet. Det gælder uanset, om samværet er aftalt mellem forældrene, eller om statsforvaltningen har truffet en afgørelse om det. Hvis forældrene ikke selv kan nå til enighed om en ændring, kræver en behandling af en ansøgning i statsforvaltningen, at den forælder, der gerne vil have samværet ændret, kan godtgøre, at barnets forhold har ændret sig væsentligt, siden samværet blev fastlagt. Der kan være flere forskellige forhold, som kan have betydning i den forbindelse for eksempel barnets alder og udvikling, flytning, forhold hos forældrene m.v. En forælders arbejdsmæssige situation kan også få betydning for, hvordan samværet bedst tilrettelægges af hensyn til barnet.

 

SAMVÆR: Min søn vil ikke være hos sin far

Spørgsmål: Hvad gør jeg, når min søn ikke vil være hos sin far? Jeg har en grædende dreng i telefonen hver anden weekend, når han er der. Mit barn har diagnosen ADD.

Svar: Selvom forældreansvarsloven bygger på en formodning om, at det er bedst for et barn at have kontakt med begge forældre, og barnet derfor efter loven har ret til samvær med den forælder, det ikke bor hos, vil der kunne være situationer, hvor det er bedst for barnet ikke at have denne kontakt. I de tilfælde kan samværet ophæves. Det kan også begrænses, eller der kan fastsættes overvågning, hvis statsforvaltningen vurderer, at det i en periode er nødvendigt af hensyn til barnet. Forældrene kan selv aftale ændringer i samværet, hvis de er enige om, at ændringerne er bedst for barnet.

Forældrene kan bede statsforvaltningen om børnesagkyndig rådgivning for på den måde at få hjælp til at holde fokus på barnets behov og barnets bedste. Hvis forældrene ikke kan nå til enighed om samværet, enten på egen hånd eller gennem vejledning og rådgivning fra statsforvaltningen, kan statsforvaltningen træffe afgørelse ud fra, hvad der vurderes at være bedst for barnet i den konkrete situation. En eventuel ophævelse eller begrænsning af et samvær kan ændres igen, hvis barnets forhold ændrer sig væsentligt. Det kan også aftales eller besluttes, at ophævelsen eller begrænsningen kun skal gælde for en periode.

 

SAMVÆR: Samværsforælderen overholder ikke samværsaftalen

Spørgsmål: Hvornår bør samværschikane fra samværsforælderen betyde, at samvær indskrænkes eller ophæves? Er det efter et bestemt antal udeblivelser, hvor der kun i nogle tilfælde er givet besked, et bestemt antal måneder, eller hvilke kriterier er der?

Svar: I nogle tilfælde kan det være bedst for barnet ikke at have samvær med den forælder, det ikke bor hos. I så fald kan samværet afslås eller ophæves. En samværsforælders ustabilitet kan – efter en konkret vurdering af den enkelte sag ud fra barnets perspektiv – føre til afslag på eller ophævelse af samvær.

Hvis en samværsforælder over nogle gange ikke er mødt op til samvær og ikke har meldt afbud eller givet en begrundelse, gør hensynet til barnet, at samværsforælderen skal godtgøre, at han eller hun fremover vil kunne gennemføre samværet uden problemer, og at barnet derfor ikke fortsat vil opleve svigt og ustabilitet. Samværsforælderen skal dog også tilbydes rådgivning for at give forælderen forståelse af, hvilken betydning ustabiliteten har for barnet. Hvis rådgivningen ikke fører til, at forælderen i tilstrækkelig grad forstår dette, vil samværet kunne afslås eller ophæves.

 

SAMVÆR: Hvis ret til samvær?

Spørgsmål: Forældreansvarsloven hævder, at der skal tages hensyn til barnets ret til begge forældre. Hvorfor har samværsforælderen ikke pligt til samvær, når bopælsforælderen har pligt til at udlevere?

Svar: Forældreansvarsloven gør det ikke muligt at fastsætte samvær mod en samværsforælders ønske. Baggrunden er, at et samvær bør være udtryk for samværsforælderens egen vilje og ønske om kontakt med barnet. Barnets perspektiv skal belyses, før der fastsættes samvær, og en afgørelse om samvær forudsætter, at det vurderes at være bedst for barnet at have kontakt med den forælder, det ikke bor hos.

Hvis der ikke er samvær eller kun samvær i meget begrænset omfang, kan bopælsforælderen bede statsforvaltningen om at indkalde den anden forælder til et møde, for at begge parter kan modtage rådgivning om samværsforælderens kontakt med barnet. Denne initiativret gælder, uanset om der er en samværsafgørelse, der ikke eller kun i begrænset omfang udnyttes af samværsforælderen, eller der ikke har været fastsat samvær.

 

SAMVÆR: Hvornår kan børn selv ønske samvær?

Spørgsmål: Hvor gamle skal børn være for selv at kunne bestemme, om de vil se deres far, når moderen har den fulde forældremyndighed?

Svar: Forældreansvarsloven bygger på et princip om at varetage barnets bedste og for at kunne gøre dette, skal barnets perspektiv altid belyses. Både statsforvaltningen og forældrene skal tage hensyn til barnets egen holdning under hensyn til barnets alder og modenhed.

Et større barn kan inddrages i en sag om eksempelvis samvær gennem en samtale i statsforvaltningen. Der findes ikke en aldersgrænse, men som udgangspunkt vil de fleste børn på 7 år og derover kunne inddrages i sagen gennem en samtale. Et mindre barns perspektiv kan belyses på andre måder, eksempelvis gennem en udtalelse fra institutionen. Forældrenes egne oplysninger om barnet spiller også en central rolle for belysningen af barnets perspektiv, uanset barnets alder.

At et større barn har mulighed for at give udtryk for sin holdning og sine ønsker gennem en samtale, betyder ikke, at barnet kan bestemme, hvordan samværet skal være. Der vil dog under hensyn til barnets alder og barnets modenhed, blive lagt større eller mindre vægt på barnets holdning, når der skal træffes afgørelse i sagen.

 

SAMVÆR: Har ikke råd til at betale transport

Spørgsmål: Min fars ekskone er flyttet tilbage til Sjælland fra Jylland med deres fælles barn, og hun har på en eller anden måde snydt ham til at skrive under på, at han ikke vil have forældremyndighed over barnet. Nu siger hun, at han selv skal komme og hente barnet på Sjælland, men han har ikke råd til at betale 3.000-4.000 kroner om måneden på transport. Er der ikke en lov eller noget, der træder ind?

Svar: Efter forældreansvarsloven har forældrene et fælles ansvar for, at barnet ser den forælder, barnet ikke bor hos. Forældrene har også et fælles ansvar for transport af barnet i forbindelse med et samvær. Der er ikke regler om, hvordan fordelingen af ansvaret skal være, og derfor kan forældrene sammen bestemme, hvad der fungerer bedst for dem. Statsforvaltningen kan ikke træffe afgørelse om transport i forbindelse med samvær.

 

SAMVÆR: Må en forælder udvide sit samvær?

Spørgsmål: Må en samværsforældre "udvide" sit samvær med barnet ved i den periode, hvor samværsforældren IKKE har samvær, at opsøge barnet på dets skole, til fodboldtræning/stævner eller på legeområder omkring barnets bopæl?

Svar: En samværsforælder har kun en egentlig ”ret” til at være sammen med barnet i den periode, hvor der enten er aftalt samvær eller fastsat samvær ved en afgørelse. Det er på den anden side ikke sådan, at denne forælder efter forældreansvarsloven ikke må have kontakt med sit barn uden for disse tidsrum. Det er dog en god ide at være opmærksom på, hvilken betydning det har for barnet, hvis der er en sådan kontakt.


Hvis forældrene ikke kan finde frem til et omfang af kontakt, som de er enige om er god for barnet, kan forældrene bede statsforvaltningen om børnesagkyndig rådgivning for på den måde at få hjælp til at holde barnets behov i fokus. Det er muligt at bede om ”åben rådgivning”, hvilket betyder, at der ikke starter en sag om samvær i statsforvaltningen, men at der kun gives rådgivning til forældrene.

 

SAMVÆR: Skizoid far vil have samvær

Spørgsmål: Jeg er enlig mor til en datter på 8 måneder. Hendes far er skizoid, og han vil gerne have samvær med vores datter. Han har ikke haft interesse i noget som helst under min graviditet, han ville hellere have en abort. Nu skal vi snart i statsforvaltningen. Der står kun meget lidt om rettigheder for psykiske syge i loven, men jeg ved, at han ikke kan tage vare på hende på grund af sin sygdom. Jeg er rigtig bange og fortvivlet og ønsker ikke, han skal have hende alene. Jeg kan forstå, at han kun kan få overvåget samvær, men ville rigtig gerne være der selv. Hvad har jeg af rettigheder til at være med, når det er overvåget samvær?  

Svar: Forældreansvarslovens princip om, at et barn har ret til kontakt med den forælder, det ikke bor hos, er udtryk for en formodning om, at det er bedst for et barn at have kontakt med begge sine forældre. Dette skal ses i sammenhæng med, at alle afgørelser, der træffes efter loven, skal være udtryk for den bedst mulige løsning for det enkelte barn.

Statsforvaltningen kan derfor fastsætte samvær, hvis det er bedst for barnet. I nogle tilfælde vil det ikke være bedst for barnet at have kontakt til den forælder, det ikke bor hos, og i sådanne situationer kan statsforvaltningen derfor bestemme, at der ikke skal være samvær. Det kan eksempelvis være, hvis forælderen er voldelig, psykisk syg eller på anden måde ude af stand til at tage vare på barnet. I andre tilfælde gør samværsforælderens forhold det nødvendigt, at støtte eller overvåge samværet.

Loven rummer ikke regler for, hvordan et samvær skal tilrettelægges. Det vil afhænge af, hvad der vurderes at være bedst for barnet, og hvilke muligheder der er. Som oftest er bopælsforælderen ikke med til et overvåget samvær, men hvis samværsforælderen er indforstået, kan det ikke afvises, at det kan være en mulighed.

 

SAMVÆR: Hvad har min ekskone pligt til at oplyse om?

Spørgsmål: Min ekskone og jeg har fælles forældremyndighed over vores børn. Min ekskone er foreløbig bopælsforælder. Jeg har utallige gange oplevet, at jeg ikke får noget at vide om lægebesøg (to af børnene har diagnoser), ekstra skolehjælp vedr. børnenes sprog, tilmelding til børnegrupper. Jeg har fået disse oplysninger gennem mine børn, men er det ikke min ekskones/myndighedernes pligt at oplyse mig?

Svar: Forældreansvarsloven indeholder ikke et egentligt krav om, hvilke oplysninger en bopælsforælder skal videregive til den anden forælder, heller ikke når forældrene har fælles forældremyndighed. Forældrene skal dog sammen varetage ansvaret for barnet og samarbejde til barnets bedste.

En forælder, der har del i forældremyndigheden over et barn, har samme adgang til oplysninger om barnets forhold, som den forælder, barnet bor hos. Den forælder kan derfor kontakte de myndigheder m.m., som det er relevant at hente oplysninger hos.

Også selvom man ikke har del i forældremyndigheden, vil man bl.a. kunne få oplysninger om, hvordan barnet har det, og hvordan det går i institution eller skole. Det følger af forældreansvarslovens § 23, som giver en forælder uden del i forældremyndighed ret til orientering om barnets forhold.

 

SAMVÆR: Min ekskæreste sælger stoffer – kan jeg forbyde samvær?

Spørgsmål: Min kæreste og jeg er gået fra hinanden. Vi har en lille søn på 7 måneder og et hus sammen. Min ekskæreste er tit bare kørt sin vej, når vi har været uvenner, og han ender altid i byen, hvor han ofte tager stoffer. Derudover køber han ulovlige sovepiller, Viagra-piller og steroider med henblik på at sælge det videre. Kan jeg forbyde min ekskæreste i at se vores søn?

Svar: Et barn har efter forældreansvarsloven ret til to forældre, og forældrene har et fælles ansvar for, at barnet har kontakt til den forælder, det ikke bor hos. I nogle tilfælde er det bedst for barnet, at kontakten begrænses eller ophæves. Hvis forældrene ikke selv kan finde en løsning, kan statsforvaltningen hjælpe - enten gennem vejledning og rådgivning eller ved at træffe en afgørelse.

Barnets perspektiv skal altid belyses, når der skal træffes en afgørelse. Det sker for at finde ud af, hvilken løsning, der er bedst for det konkrete barn. En sådan belysning rummer en afdækning af barnets samlede situation af betydning for kontakten med forælderen. Der vil i den forbindelse også ske en belysning af eventuelle særlige forhold hos forældrene, hvis de har betydning for afgørelsen.

 

SAMVÆR: Skal begge forældre være enige for at ændre en skriftlig aftale?

Spørgsmål: Er det rigtigt forstået, at hvis man som forældre udfylder en skriftlig samværsblanket og underskriver den begge to, så er den lige så gældende, som hvis den var blevet lavet i statsforvaltningen?

Hvis det er tilfældet – skal begge parter så være enige, hvis aftalen skal ændres? Hvis de ikke kan blive enige, skal der så være særlige forhold, der gør sig gældende, før statsforvaltningen kan ændre den? Og hvad kunne disse særlige forhold være?  

Svar: Forældreansvarslovens har som afsæt, at forældrene rummer de bedste løsninger for barnet, og de kan derfor også indgå aftaler om bl.a. samvær.

En aftale, hvoraf det udtrykkeligt fremgår, at fogedretten kan gennemtvinge det aftalte samvær, har samme gyldighed som en afgørelse. Det fremgår af den aftaleblanket, som man kan finde på statsforvaltningens hjemmeside, at den kan danne grundlag for en gennemtvingelse af samværet.

Forældrene kan ændre samværet ved en ny aftale. Hvis forældrene ikke kan blive enige om en ændring, kan de kontakte statsforvaltningen for der at få hjælp til at nå til enighed eller eventuelt få en afgørelse om ændring af samværet.

Statsforvaltningen kan afvise at behandle en ansøgning om ændring af det aftalte samvær, hvis forholdene ikke har ændret sig væsentligt, siden aftalen blev indgået, og hvis en ændring af samværet ikke i øvrigt vurderes at ville kunne være bedst for barnet.

 

SAMVÆR: Kan min søn selv bestemme, hvor han vil bo?

Spørgsmål: Jeg har en søn på 14 år og en datter på 12 år, som ser deres far hver 14. dag, fra fredag til mandag. Jeg har fuld forældremyndighed over begge børn, da jeg levede i et voldeligt og turbulent forhold med deres far gennem 7 år.

Faren er psykisk ustabil, alkoholiker og har mange forskellige fængselsdomme bag sig. Vi snakker ikke sammen, og al kommunikation omkring børnene foregår enten på telefon eller via mail.

Da vi snart flytter 90 km væk, har vi søgt statsforvaltningen om ændring af samvær, så det løber fra fredag til søndag. På den måde kan børnene passe deres skole.

Forslaget faldt ikke i god jord hos deres far, der nu er begyndt at bilde vores søn ind, at han selv bestemmer, hvor han vil bo, og at han selv bestemmer, hvor meget han vil se sin far. Og han lokker desuden med, at der ikke regler og pligter hos far.

Så spørgsmålet er faktisk på vegne af min søn, som er blevet meget frustreret på det sidste: Hvor meget bestemmer min søn selv i sådan en situation?

Svar: Efter forældreansvarsloven skal en afgørelse være bedst for barnet, og det er også et krav, at barnet inddrages i sagen, sådan at barnets perspektiv og eventuelle egne synspunkter kan komme frem.

Jo ældre et barn er, jo mere vægt vil barnets holdning blive tillagt. I den forbindelse vil der også blive taget hensyn til, hvilken sag der er tale om, og hvor overskuelig en problemstilling barnet eller den unge, skal forholde sig til.

At et barn altid skal inddrages, er dog ikke et udtryk for, at barnet selv bestemmer, men at barnet eller den unge også skal have mulighed for at komme til orde om sine egne forhold. Hvis forældrene ikke kan blive enige, træffer retten afgørelse på baggrund af barnets synspunkter og sagens oplysninger i øvrigt.

SAMVÆR: Hjælp til dokumentation om feriestart

Spørgsmål: I statsforvaltningen blev vi vejledet om, at hvis en ferie er meldt til f.eks. uge 31, så kan man allerede tage på ferie i uge 30 om fredagen. Kan I henvise til en paragraf eller anden dokumentation om denne regel?

Svar: Forældreansvarsloven indeholder ikke regler, som detaljeret fastlægger samværets placering. Loven skal alene danne rammen for de overordnede rammer for samværet.

Et samværsdokument – også kaldet en samværsresolution – skal indeholde nogle generelle bestemmelser om, hvordan samværet afvikles. Eksempelvis kan dokumentet indeholde bestemmelser om, hvornår en forælder skal meddele den anden sine ferieplaner, eller bestemmelser om bortfald af samvær i forbindelse med ferie.

Selvom der findes en række standardbestemmelser, som har til formål, at samværet kan afvikles så gnidningsfrit som muligt, så vil standardbestemmelserne altid kunne fraviges ved en aftale eller en afgørelse.


SAMVÆR: Samværsforælder må ikke hente sit barn i institution

Spørgsmål: Hvilken rettighed har samværsforælderen med fælles forældremyndighed til at hente sit barn i daginstitution, når bopælsforælderen nægter samvær? Og hvilke konsekvenser kan det på sigt få i en sag om samvær?

Svar: Efter forældreansvarsloven har forældrene et fælles ansvar for, at barnet har kontakt med den forælder, det ikke bor hos.

Det er dog også sådan, at hvis der ikke er en aftale eller en afgørelse om samvær, så har den forælder, der ikke bor sammen med barnet – lidt firkantet sagt – ikke ret til at være sammen med barnet, og dermed heller ikke til at hente barnet i institution.

Denne forælder bør i stedet søge statsforvaltningen om fastsættelse af samvær. Statsforvaltningen vil så tage stilling til, om der skal være samvær og hvilket omfang samværet i givet fald skal have.

Inden statsforvaltningen træffer en afgørelse vil forældrene blive vejledt om reglerne om samvær og muligvis også blive tilbudt børnesagkyndig rådgivning for at hjælpe forældrene til selv at finde frem til en løsning for barnet.

 

SAMVÆR: Hvordan kan man få samvær med et barn, der ikke biologisk er ens eget?

Spørgsmål: Min kæreste har et barn, der ikke er hans eget, men som han har været far for, siden barnet var 6 måneder gammelt.

Han vil nu gerne skilles fra sin kone (barnets mor), men så vil hun ikke lade ham se sønnen. Er der nogen chance for, at han stadig kan have samvær med barnet?

Barnet ser stadig sin biologiske far hver anden weekend, og forholdet mellem alle tre "forældre" er fint.

Svar: Forældreansvarsloven giver i et vist omfang mulighed for at sikre barnets kontakt med såkaldte sociale forældre.

Det er dog i udgangspunktet en forudsætning, at der ikke er en anden retlig forælder, eller at der i modsat fald ikke er samvær med denne forælder eller i hvert fald kun i yderst begrænset omfang.

Det er altid tale om en konkret vurdering, som træffes ud fra barnets bedste.

 

SAMVÆR: Faren har ikke ret til samvær, men opsøger barnet

Spørgsmål: Min søns far har netop fået frataget retten til samvær med sin søn, og det har han accepteret. Desværre har jeg fundet ud af, at han gennem en anden elev på skolen har daglig kontakt med vores søn over telefonen. Skolen er selvfølgelig opmærksom på det, men kan ikke overvåge børnene. Hvilken lovgivning går ind og beskytter os her?

Det skal siges, at faren har en stedsøn på skolen, så når der f.eks. er skolefest, møder han op på skolen og opsøger vores barn, som tydeligvis bliver meget påvirket. Skolen vil ikke bortvise far, da han har en stedsøn på skolen. Det kan vel ikke være rigtigt, at min søn skal til at skifte skole, fordi hans far ikke kan lade ham være?

Svar: Statsforvaltningen har tilbud om børnegrupper til børn, hvis forældre ikke lever sammen. Formålet med grupperne er at give barnet et frirum, hvor det får mulighed for at snakke med andre jævnaldrende børn om den situation, barnet er i. Samtidig får barnet mulighed for at få støtte og rådgivning af de børnesagkyndige rådgivere, der leder grupperne.

Forældreansvarsloven indeholder imidlertid ikke – ud over muligheden for at ophæve et samvær – regler, der kan sikre, at en forælder ikke kommer i kontakt med sit barn.

 

SAMVÆR: Humørsvingende far vil ikke gengælde tjenester

Spørgsmål: Min søns far er meget humørsvingende. I lange perioder kan han være rigtig god og sød at snakke med om vores søn, og vi samarbejder rigtig godt om samværet. Men hvis jeg så "tillader" mig at bede ham om en tjeneste, så kan han finde på at udskyde at svare eller helt undlade at svare – og så flippe helt ud på mig, hvis jeg til sidst bliver sur og kræver et svar.

Vores søn bliver snart 7 år, og faren og jeg har ikke været sammen, siden han var 1 år. Siden da har hans far hvert år fået lov til at bestemme, hvordan samværet passede bedst ind i hans skema, og jeg bytter gerne weekend, når det passer hans far bedst, hvis vi ikke selv har planer.

Altså synes jeg, at jeg prøver på at gøre alt for, at samarbejdet skal gå godt. Men jeg er snart grædefærdig over, at han en gang imellem pludselig vender 180 grader og siger, at han hader mig, og at han ville ønske, han aldrig var blevet far. Og at jeg er en idiot og åndssvag, når jeg siger til ham, at han ikke kan være sin opførsel bekendt over for mig. Hvad skal jeg gøre?

Han er jo smart nok til kun at være sådan her over for mig på sms, men både min kæreste, som jeg har været sammen med i 5 år nu, og min søns biologiske farmor har udtrykt, at jeg skal gøre noget ved det. Men hvad?

Svar: Forældreansvarsloven har som afsæt, at forældre er de bedste til at finde den rigtige løsning for deres barn. Statsforvaltningen har en række forligsredskaber til rådighed, som kan bruges til at hjælpe forældre, der er uenige om eksempelvis samvær, med sammen at nå frem til en løsning på uenigheden. Et af disse værktøjer er børnesagkyndig rådgivning, hvor en børnesagkyndig psykolog eller en socialrådgiver skal hjælpe forældrene til selv at løse konflikten ud fra, hvad der er bedst for barnet.

Det er også muligt at bede statsforvaltningen om børnesagkyndig rådgivning uden at starte en sag. Denne form for børnesagkyndig rådgivning kaldes "åben rådgivning".

Hvis forældre ikke kan nå til enighed om, hvad der er den bedste løsning for barnet, kan de bede statsforvaltningen om at træffe afgørelse om samværet. Efter loven skal en afgørelse altid træffes ud fra, hvad statsforvaltningen vurderer er den bedste løsning for lige præcis det barn, uenigheden drejer sig om.

SAMVÆR: Er min 15-årige søn tvunget til samvær hver anden weekend?

Spørgsmål: Min søn på 15 år (16 til november) har en stor konflikt med sin far angående samvær. Min søn har ikke lyst til, at der skal være fastlagt samvær hver anden weekend, men når han selv har lyst. Det er hans far slet ikke enig i. Tværtimod mener han, at vores søn skal besøge ham hver anden weekend, og at jeg som mor sætter noget i hovedet på ham. Men efter min mening er vores søn så gammel nu, at han selv skal vælge, hvor han vil tilbringe sine weekender. Hvordan er loven i forhold til det?

Svar: Et grundliggende princip i loven er, at barnets perspektiv altid skal frem. Og både forældre og statsforvaltningen skal tage hensyn til barnets egen holdning under hensyn til barnets alder og modenhed. Det betyder bl.a., at et større barn kan inddrages gennem en samtale i en sag, som statsforvaltningen behandler.

På et tidspunkt når barnet en alder, hvor statsforvaltningen som alt overvejende hovedregel ikke vil fastlægge et samvær, hvis den unge ikke ønsker det. Det skyldes, at barnets mening tillægges mere vægt i takt med, at barnet bliver ældre. En afgørelse om samvær, der går imod den unges ønsker, vil også være meget svær at håndhæve.

 

SAMVÆR: Faren vil have vores søn på besøg i England

Spørgsmål: Min søn og jeg bor i Danmark, min søns far bor i England. Faren vil nu have, at vores søn skal komme og besøge ham. Min søn er 11 år og giver udtryk for, at han ikke vil over at besøge sin far. Er der nogen love, der siger, at han skal over til sin far? Faren støtter ikke vores søn på hverken den økonomiske eller følelsesmæssige måde.

Svar: Efter forældreansvarsloven har et barn ret til to forældre, og forældrene har et fælles ansvar for, at barnet har kontakt med den forælder, barnet ikke bor hos. Det gælder også, selvom denne forælder ikke bor i Danmark.

Hvis forældre ikke har indgået en aftale om samvær, og der ikke er truffet en afgørelse, har den forælder, barnet ikke bor hos, ikke en ret til samvær, som kan gennemtvinges af myndighederne. Det gælder også for forældre, som ikke bor i Danmark.

I øvrigt skal der efter loven i alle forhold vedrørende barnet tages hensyn til barnets synspunkter, dog under hensyn til barnets alder og modenhed. Det betyder bl.a., at forældre skal tage hensyn til barnets synspunkter, når de træffer beslutninger om barnet. Det betyder også, at statsforvaltningen skal inddrage barnets synspunkter, hvis statsforvaltningen behandler en sag om samvær.

Det vil bl.a. kunne ske ved en børnesamtale. Det er også muligt at bede statsforvaltningen om børnesagkyndig rådgivning uden at starte en sag, hvis forældre er uenige om samvær. Denne form for børnesagkyndig rådgivning kaldes "åben rådgivning". Rådgivningen gives af en børnesagkyndig psykolog eller en socialrådgiver og skal hjælpe forældrene til selv at løse konflikten ud fra, hvad der er bedst for barnet.

 

SAMVÆR: Udlevering af barn

Spørgsmål: Min søns far og jeg har lavet en aftale om samvær. Vi har fælles forældremyndighed, men han vil nu ikke udlevere vores barn til mig. Hvordan forholder jeg mig?

Svar: Hvis forældre har lavet en aftale om samvær, og den ikke overholdes, kan en forælder, der ikke får barnet til samvær, få fogedrettens hjælp til, at samværet gennemføres. Det er dog en betingelse, at det udtrykkeligt fremgår af aftalen om samvær, at den kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse. Det betyder, at den kan gennemtvinges ved fogedrettens hjælp. Man skal henvende sig til fogedretten i den retskreds, hvor barnet bor. Retternes adresser og telefonnumre findes på domstol.dk.

Hvis en bopælsforælder ikke får barnet hjem efter et samvær, kan denne forælder også få fogedrettens hjælp til at få barnet tilbage.

 

SAMVÆR: Samvær over telefonen - kan barnet selv vælge?

Spørgsmål: Kan et barn på 10 år selv vælge, om han vil snakke med sin far i telefonen ved telefonisk samvær?

Svar: Efter forældreansvarsloven har begge forældre ansvar for, at barnet har kontakt med den forælder, det ikke bor hos. Denne kontakt kan være i form af samvær, og i særlige tilfælde kan statsforvaltningen bestemme, at kontakten skal have form af telefonsamtaler, brevkontakt, udveksling af fotografier eller lignende. I loven taler man om, at der er "anden kontakt end samvær".

Hvis der er truffet en afgørelse om anden kontakt, eller hvis forældrene har aftalt dette, er det begge forældres ansvar, at kontakten mellem barn og forælder så faktisk bevares på denne måde. Det er dog sådan, at den forælder, der ikke bor sammen med barnet, ikke kan bede fogedretten om hjælp til at gennemtvinge kontakten.

Et andet grundliggende princip i loven er, at barnets perspektiv altid skal frem. Og både forældre og statsforvaltningen skal tage hensyn til barnets egen holdning under hensyn til barnets alder og modenhed, når der skal træffes beslutninger om barnet.

 

SAMVÆR: Må man tvinge et barn til samvær?

Spørgsmål: Hvad gør man, hvis ens barn ikke vil på weekend hos sin far, og faren mener, at det bare er noget, man skal tvinge barnet til mod dets vilje?

Svar: Efter forældreansvarsloven har et barn ret til to forældre, og forældrene har et fælles ansvar for, at der er samvær. Loven bygger på en formodning om, at det er bedst for barnet.

Et andet grundliggende princip i loven er, at barnets perspektiv altid skal frem. Og både forældre og statsforvaltningen skal tage hensyn til barnets egen holdning under hensyn til barnets alder og modenhed. Det betyder bl.a., at et større barn kan inddrages gennem en samtale i en sag, som statsforvaltningen behandler. Men det betyder ikke, at barnet selv bestemmer.

I nogle tilfælde kan det være bedst for barnet, at samværet måske begrænses eller på anden måde ændres. Som forælder kan man selv aftale en ændring i samværet, og man kan naturligvis også aftale, at en ændring kun skal gælde i en periode. Hvis forældrene ikke kan nå frem til en løsning på egen hånd, kan de kontakte statsforvaltningen og få hjælp der.

 

SAMVÆR: Afslag på samvær

Spørgsmål: Nu har mit barns far fået sit andet afslag på samvær. Hvor mange gange skal han have lov til at søge om samvær, og hvor ofte kan han gøre det? Det skal siges, at han aldrig har været en del af barnets liv, og barnet er nu 10 år og vil gerne selv bestemme, om der skal være samvær.

Svar: Det er et grundlæggende princip i forældreansvarsloven, at et barn har ret til to forældre. Loven indeholder også mulighed for at afslå samvær, hvis det vurderes at være bedst for barnet, at der ikke er kontakt til den forælder, barnet ikke bor hos. De forhold, som ligger bag et afslag på samvær, kan ændre sig, sådan at det på et senere tidspunkt vurderes at være bedst for barnet, at der er kontakt.

Hvis forholdene ikke har ændret sig væsentligt, vil statsforvaltningen kunne afvise en ny ansøgning om samvær. Tanken bag denne mulighed er, at det ikke er bedst for barnet, at der konstant verserer en sag om samvær, da det kan påvirke barnet.

Afvisning af en ansøgning betyder, at sagen afsluttes uden egentlig sagsbehandling og uden, at den anden forælder inddrages. Bopælsforælderen vil dog blive orienteret om, at statsforvaltningen har afvist en ansøgning.

Hvis ansøgningen afvises, vil barnet heller ikke blive inddraget. Der vil derfor ikke blive gennemført en samtale med barnet, selvom barnet har en alder, hvor det kunne være relevant.

 

SAMVÆR: Min mand tager ikke nok ansvar

Spørgsmål: Kan jeg forlange, at min eksmand tager vores børn mere, så vi har dem en uge ad gangen? Jeg har fortalt ham, at jeg så ikke ønsker eller har krav på børnepenge, da vi skal dele udgifterne til børnene.

Svar: Selvom barnet efter forældreansvarsloven har ret til kontakt med den forælder, det ikke bor hos, så er det ikke muligt at pålægge en samværsforælder samvær, hvis forælderen ikke ønsker det. Men den forælder, barnet bor hos, har mulighed for at kontakte statsforvaltningen med henblik på, at der afholdes et møde, hvor forældrene kan få rådgivning i forhold til samværsforælderens kontakt med barnet. Hvis mødet ikke fører til, at samværsforælderen ønsker mere samvær, kan statsforvaltningen ikke bestemme, at samværet skal udvides.

 

SAMVÆR: Uenighed om samværsaftale

Spørgsmål: Vi har indgået et forlig om samvær, som skal køre i en prøveperiode på seks måneder. Mit spørgsmål er nu: Hvad skal vi gøre, hvis vi stadig er uenige, når prøveperioden udløber?

Svar: Hvis I efter udløbet af en prøveperiode for et samvær ikke er enige om, hvordan samværet fremover skal være – om det skal fortsætte som hidtil eller måske ændres – så har I mulighed for at kontakte statsforvaltningen for at få hjælp til at finde frem til en løsning.

Statsforvaltningen vil normalt indkalde jer til et vejledningsmøde. Formålet med det møde er at finde frem til den løsning, som er bedst for barnet. Hvis det ikke lykkes at nå frem til en fælles løsning på mødet, vil statsforvaltningen kunne træffe en afgørelse om samvær, hvis en af jer ønsker det.

Statsforvaltningen kan også tilbyde børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling for på den måde at hjælpe jer til at nå frem til en løsning. Børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling ligger tidsmæssigt forud for en eventuel afgørelse, og der videregives ikke oplysninger herfra til den juridiske sagsbehandling i forbindelse med en afgørelse. Sagens behandling vil også blive sat i bero, mens der eventuelt gives børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling.

 

SAMVÆR: Barnets ret til at blive hørt

Spørgsmål: Kan vores lille barnebarn på knap 5 år blive hørt? Hun ønsker brændende at bo hos sin mor – og forsøger på alle måder at komme udenom den 7/7-ordning, som statsforvaltningen har trukket ned over hende og hendes 6-årige bror. Det gør ondt ikke at kunne hjælpe hende!

Svar: Det er et grundlæggende princip i forældreansvarsloven, at barnets perspektiv – barnets situation og synspunkter – altid skal undersøges, før der træffes en afgørelse efter loven. Denne undersøgelse kan ske på forskellige måder, bl.a. gennem forældrenes oplysninger om barnet, oplysninger fra institution eller skole og også ved en samtale med barnet.

Om barnets situation skal belyses ved en samtale afhænger af det konkrete barns modenhed. Formentlig vil det for de fleste 7-årige være muligt at gennemføre en samtale, og der vil sikkert også i nogle tilfælde kunne gennemføres samtaler med børn, der er yngre. Der vil i udgangspunktet ikke blive gennemført samtaler med børn, der er meget yngre end 7 år, men det er som nævnt altid en konkret vurdering af det enkelte barn.

 

SAMVÆR: Må ikke se min søn

Spørgsmål: Min ekskone og jeg har en del konflikter om, hvor meget og hvor lidt jeg har ret til at se min søn. Min søn er fire måneder gammel, men jeg har kun set ham fire gange, siden han blev født. Vi har fælles forældremyndighed, men hun mener, at hun gerne må forhindre ham i at se sin far. Jeg vil gerne se min dreng og tage min del af ansvaret. Vi har et møde i statsforvaltningen den 31. januar, men indtil da må jeg ikke se ham ifølge hende!? Kan dette være rigtigt og lovligt??

Svar: Et af forældreansvarslovens grundlæggende principper er, at et barn har ret til to forældre, og at begge forældre har et ansvar for, at barnet har kontakt med den forælder, det ikke bor hos. Hvis man som forældre ikke kan blive enige om, hvilken samværsordning der er bedst for barnet, kan man bede statsforvaltningen om hjælp. Når statsforvaltningen træffer en afgørelse, skal det være den bedst mulige løsning for det barn, som det drejer sig om.

Hvilken samværsordning, der er bedst for barnet, afhænger bl.a. af barnets alder og udviklingstrin, og i forhold til samvær med helt små børn gør der sig særlige forhold gældende. Et samvær i barnets første levemåneder, dvs. de første 4-5-måneder, vil kunne være hyppigt men måske ganske kortvarigt, eksempelvis ½ - 1 time ad gangen, så der kan tages hensyn til barnets pleje- og omsorgsbehov. Samværet vil gradvist kunne optrappes i takt med, at barnet bliver ældre. Hvad der er bedst for barnet, er dog altid en samlet vurdering af det enkelte barns situation.

Til sidst kan man lidt firkantet sige, at hvis der ikke er en aftale eller afgørelse om samvær, så har man som samværsforælder – dvs. den forælder, barnet ikke bor hos – ikke et juridisk krav på at have samvær med sit barn.

 

SAMVÆR: Udgifter ved en deleordning

Spørgsmål: Når man har en deleordning på 7-7, skal man så ikke dele udgifterne til sport, overtøj, skoleting osv. lige mellem forældrene?

Svar: Når forældre går fra hinanden, kan de selv aftale, hvordan barnet skal forsørges fremover, og også om en forælder skal betale børnebidrag.

Hvis der er fælles forældremyndighed, og barnet opholder sig nogenlunde lige meget hos begge forældre, og hvis begge forældre deltager i tilstrækkelig grad i barnets forsørgelse, kan der ikke fastsættes bidrag.

Der sker som udgangspunkt ikke en sammenligning af hver forælders udgifter til barnets forsørgelse men en konkret vurdering af, om en forælder opfylder sin forsørgelsespligt i forhold til det enkelte barns forsørgelsesbehov. Det gælder også, selvom der – hvis der blev foretaget en sammenligning 'krone for krone' – er en stor forskel i forældrenes faktiske udgifter til forsørgelsen af barnet.

Der er altså ikke et krav om, at bestemte udgifter til barnet, eksempelvis til sport, overtøj, skoleting m.v., skal deles lige mellem forældrene, men det står frit for forældrene at aftale en sådan løsning.

Hvis forældrene ikke kan blive enige, kan statsforvaltningen tage stilling til, om der er grundlag for, at den ene forælder skal betale børnebidrag

 

SAMVÆR: Psykisk ustabil mor – hvad gør faren?

Spørgsmål: En god ven af mig har efter sin skilsmisse indgået en deleordning for samvær med sin søn (enebarn). Moren har åbenlyse psykiske problemer; hun manipulerer og mangler kontrol over sine impulsgennembrud. Hun erkender ikke sit problem, men bruger tværtimod sønnen i sin kritik af faren. Min ven står magtesløs og afstår fra drengens mors trang til konfrontation. Drengen oplever i stigende grad denne splittelse og reagerer p.t. mod faren på grund af morens adfærd (dynger ham til med gaver). Hvilke muligheder har min ven i forhold til drengens splittelse?

Svar: Hvilken samværsordning og bopæl, der er bedst for et barn, vil kunne ændre sig med tiden. Det kan bl.a. være på grund af ændringer i forholdene hos forældrene, og det kan også skyldes, at barnet bliver ældre. Hvis man som forældre ikke selv kan nå frem til en løsning, som er bedst for barnet, kan man søge hjælp hos statsforvaltningen.

Det er for det første muligt at bede statsforvaltningen om børnesagkyndig rådgivning uden at starte en sag. Denne form for børnesagkyndig rådgivning kaldes "åben rådgivning". Rådgivningen gives af en børnesagkyndig psykolog eller en socialrådgiver og skal hjælpe forældrene til selv at løse konflikten ud fra, hvad der er bedst for barnet.

Det er også muligt at søge statsforvaltningen om ændring af gældende ordninger, hvis man som forælder vurderer, at det er bedst for barnet. Når man har indgivet en ansøgning, vil statsforvaltningen indkalde forældrene til et vejledningsmøde – eventuelt et tværfagligt møde, hvor både en jurist og en børnesagkyndig er til stede – hvor formålet også er at finde frem til den løsning, der er bedst for barnet. Hvis det ikke lykkes at nå frem til en fælles løsning, vil statsforvaltningen kunne træffe en afgørelse i sagen. Hvis ansøgningen drejer sig om forældremyndighed eller barnets bopæl, er det retten, der træffer afgørelse.

Barnets perspektiv skal altid belyses i forbindelse med en afgørelse efter loven, og det sker bl.a. på vejledningsmødet gennem forældrenes oplysninger. Men statsforvaltningen (eller retten) kan også beslutte, at der skal laves en børnesagkyndig undersøgelse, der bl.a. belyser forældrenes evne til at samarbejde og indeholder et fremtidsorienteret perspektiv i forhold til, hvad der er bedst for barnet. I nogle tilfælde vil det også være relevant at indhente sagkyndige erklæringer, der fokuserer på en eller begge forældres forudsætninger for at tage vare på barnet.

 

SAMVÆR: Min eks er kvartalsalkoholiker – hvad gør jeg?

Spørgsmål: Mine børns far er det, man kalder kvartalsalkoholiker. Han nægter sit problem. Hans nye kæreste har mistet kørekortet på grund af alkohol. Jeg er utryg, når børnene er hos ham. Kan jeg gøre noget? De skal ikke miste kontakten til ham, men jeg er bekymret for dem. Vi har fælles forældremyndighed.

Svar: Forældreansvarslovens grundprincip om, at et barn har ret til kontakt til begge forældre, kan fraviges, hvis det vurderes at være bedst for barnet. Det betyder, at et samvær helt kan ophæves, eller at det kan begrænses. Efter loven kan det i forbindelse med en afgørelse om samvær også bestemmes, at samværet forudsætter, at samværsforælderen opfylder nogle bestemte vilkår.

I sager, hvor der er mistanke om misbrugsproblemer, vil statsforvaltningen eksempelvis kunne bestemme, at der skal afgives en urinprøve inden samværet, eller at samværsforælderen skal tage antabus. De vilkår, som statsforvaltningen fastsætter, må ikke være mere indgribende over for den forælder, der har samvær, end det er nødvendigt for at tage højde for mistanken.

Forældre kan også selv aftale vilkår, som kan afhjælpe eventuelle mistanker eller bekymringer, hos den forælder, barnet bor hos.

 

SAMVÆR: Skal samvær foregå på folkeregisteradressen?

Spørgsmål: Børnenes far bor sammen med sin kæreste, men har adresse et andet sted. Vi er i tvivl om, hvorvidt der findes regler for, hvor samværet skal være, da det er helt nyt for os. Vi har fælles forældremyndighed.

Svar: Forældreansvarsloven rummer ikke regler for, hvor et samvær skal gennemføres. Samværsforælderen bestemmer selv, hvor samværet skal være. Hvis forældrene har indgået en aftale om, at samværet kun må gennemføres et bestemt sted eller inden for et bestemt område, eller hvis statsforvaltningen har truffet en afgørelse om, hvor samværet må finde sted, så skal denne aftale eller afgørelse overholdes.

 

SAMVÆR: Krav til samværsforælder

Spørgsmål: Hvilke krav er der til samværsforælderen? Skal denne bo i eget hjem? Findes der et mindstekrav for, hvor mange værelser der skal være, når der er samvær, og har barnet krav på eget værelse? Hvis samværsforælderen ikke mener, at denne har råd til at bo i egen lejlighed, har denne så stadig ret til samvær, da denne ikke kan tilbyde barnet et hjem at være i? For eksempel hvis denne bor/opholder sig hos familie eller venner.

Svar: Forældreansvarsloven rummer ikke regler for, hvor et samvær skal gennemføres og heller ikke krav til samværsforælderens bolig. Samværsforælderen bestemmer selv, hvor samværet skal være. Samværet kan derfor også finde sted hos familie eller venner. Hvis forældrene har indgået en aftale om, at samværet kun må gennemføres et bestemt sted, eller hvis statsforvaltningen har truffet en afgørelse om, hvor samværet må finde sted, så skal denne aftale eller afgørelse overholdes.

 

SAMVÆR: Udeblivelse fra samvær

Spørgsmål: Hvor ofte skal en samværsforælder undlade at dukke op og komme meget for sent til samvær med sit barn, før man skal reagere?

Svar: Efter forældreansvarsloven kan en samværsforælders ustabilitet føre til, at et samvær ophæves, eller at det afslås at fastsætte et samvær. Det er altid en konkret vurdering, om det vil være den bedste løsning for barnet.

Hvis en samværsforælder over nogle gange ikke er mødt op til samvær og ikke har meldt afbud til samværet eller begrundet, hvorfor han eller hun ikke mødte op, så er det som udgangspunkt op til samværsforælderen at godtgøre, at samværet fremover vil blive gennemført. Denne ”bevisbyrde” er båret af hensynet til, at barnet ikke fortsat skal opleve svigt og ustabilitet. Hvis forældrene ikke selv kan finde frem til en løsning, kan sagen behandles i statsforvaltningen.

I en situation, hvor en samværsforælder er ustabil i forhold til samværet, bør statsforvaltningen i forbindelse med sagens behandling gennem rådgivning forsøge at få samværsforælderen til at forstå, hvad ustabiliteten betyder for barnet. Hvis det ikke lykkes, kan samværet ikke afslås eller ophæves.

 

SAMVÆR: Kan barnet ønske mindre kontakt med samværsforælderen?

Spørgsmål: Hvilke rettigheder har børn, hvis de ikke ønsker samvær med samværsforældren i en weekend, helligdag, i perioder eller lignende? Har børnene mulighed for selv at beslutte dette?

Svar: Efter forældreansvarsloven har et barn ret til to forældre, og forældrene har et fælles ansvar for, at der er samvær. Loven bygger på en formodning om, at det er bedst for barnet.

Det er også et grundliggende princip i loven, at barnets perspektiv altid skal frem. Derfor skal både forældre og statsforvaltningen tage hensyn til barnets egen holdning under hensyn til barnets alder og modenhed. Det betyder bl.a., at et større barn kan inddrages gennem en samtale i en sag, som statsforvaltningen behandler. Men det betyder ikke, at barnet selv bestemmer.

I nogle tilfælde kan det være bedst for barnet, at samværet måske begrænses eller på anden måde ændres. Som forælder kan man selv aftale en ændring i samværet, og man kan naturligvis også aftale, at en ændring kun skal gælde i en periode. Hvis forældrene ikke kan nå frem til en løsning på egen hånd, kan de kontakte statsforvaltningen og få hjælp der.

 

SAMVÆR: Størrelse på lejlighed

Spørgsmål: Hvis faren efter cirka to år vil have samkvem med sin datter, er der så regler for, hvor stor en lejlighed, han skal have?

Svar: Forældreansvarsloven rummer ikke regler for, hvor et samvær skal gennemføres og heller ikke krav til samværsforælderens bolig. Samværsforælderen bestemmer selv, hvor samværet skal være. Samværet kan derfor også finde sted hos familie eller venner. Hvis forældrene har indgået en aftale om, at samværet kun må gennemføres et bestemt sted, eller hvis statsforvaltningen har truffet en afgørelse om, hvor samværet må finde sted, så skal denne aftale eller afgørelse overholdes.

 

SAMVÆR: Hvordan beskytter jeg mine børn?

Spørgsmål: Er der noget i Haagerbørnebeskyttelseskonventionen, der kan hjælp mig med at ændre den aktuelle ordning, vi har – 9 dage hos mig og 5 dage hos far – for at beskytte mine børn? Faren interesserer sig ikke for sine børn. Han passer dem ikke, det gør hans mor.

Han er ludoman og lærer børnene at spille Lotto, Keno og så videre. Han lærer også børnene at være aggressive, og at det er i orden at slås. Han angriber mig og kalder mig for luder foran min drengs skolekammerat. Han er ligeglad med, om min ældste søn laver lektier – og han deltager ikke i institutionernes arrangementer.

Jeg er desperat og får urolige drenge hjem efter samvær hos ham. Jeg har prøvet at sende et bekymret brev til statsforvaltningen, og i 2012 søgte jeg om at få en ny samværsordning, men det blev afvist. Han og hans familie (hans mor) fortsætter med at påvirke børnene. Han prøvede at begå selvmord to gange i 2011, da vi boede sammen. Jeg har været i krisecenter, fordi han ville slå mig ihjel. Jeg ved, at børnene skal have samvær hos ham, men jeg vil have, at det kun bliver en weekend hver 14. dag.

Svar: Reglerne om samvær findes i forældreansvarsloven, og Haagerbørnebeskyttelseskonventionen indeholder ikke regler for fastsættelse af samvær.

Efter forældreansvarsloven skal en afgørelse om samvær være udtryk for, hvad der vurderes at være den bedst mulige løsning for det konkrete barn. Hvilket samvær der er bedst for et barn, vil kunne ændre sig med tiden. Det kan blandt andet være på grund af ændringer i forholdene hos forældrene, og det kan også skyldes, at barnet bliver ældre. Hvis man som forældre ikke selv kan nå frem til en løsning, som er bedst for barnet, kan man søge hjælp hos statsforvaltningen.

Statsforvaltningen vil indkalde forældrene til et vejledningsmøde – eventuelt et tværfagligt møde, hvor både en jurist og en børnesagkyndig er til stede – hvor formålet også er at finde frem til den løsning, der er bedst for barnet. Hvis det ikke lykkes at nå frem til en fælles løsning, vil statsforvaltningen kunne træffe en afgørelse i sagen.

Barnets perspektiv skal altid belyses i forbindelse med en afgørelse efter loven, og det sker blandt andet på vejledningsmødet gennem forældrenes oplysninger. Men statsforvaltningen kan også beslutte, at der skal laves en børnesagkyndig undersøgelse, der blandt andet belyser forældrenes evne til at samarbejde og indeholder et fremtidsorienteret perspektiv i forhold til, hvad der er bedst for barnet. I nogle tilfælde vil det også være relevant at indhente sagkyndige erklæringer, der fokuserer på en eller begge forældres forudsætninger for at tage vare på barnet.

 

SAMVÆR: Samvær med anbragte børn

Spørgsmål: Kan man som forældre til frivilligt anbragte børn selv bestemme, om man vil have samvær med børnene i egen bopæl?

Svar: Forældreansvarslovens regler om samvær gælder ikke i de situationer, hvor et barn er anbragt uden for hjemmet. Det er derimod servicelovens regler, der gælder, og kommunens afgørelser efter denne lov.

 

SAMVÆR: Afhentning og aflevering ved samvær

Spørgsmål: Jeg har en søn på 10 år, og han har adresse hos mig – dvs. at han går i skole i den kommune, hvor vi bor. Drengens far bor 35 km herfra. Vi har hidtil hver især afleveret og hentet ham i skolen, og det har fungeret fint for alle parter. Nu mener faderen så pludselig, at jeg skal aflevere vores søn på hans adresse, hver gang de skal have samvær. Kan han forlange det ifølge loven?

Svar: Efter forældreansvarsloven har forældrene et fælles ansvar for transporten af barnet i forbindelse med samvær, og forældrene har også selv ansvaret for at tilrettelægge transporten, så det passer ind i deres og barnets hverdag. Der er ikke fastsat nærmere regler for, hvordan dette skal ske, og der er derfor heller ikke krav om, at barnet skal afleveres til samvær på den anden forælders adresse. Transporten er altså helt og holdent forældrenes ansvar, og statsforvaltningen kan ikke løse en uenighed om eksempelvis den praktiske tilrettelæggelse af transporten ved en afgørelse.

 

FORÆLDREMYNDIGHED: Kan mor få fuld forældremyndighed?

Spørgsmål: Efter skilsmissen ønsker 14-årig søn ikke kontakt til sin far. Mor får medhold i dette efter børnesagkyndig rådgivning i statsforvaltningen. Hun får ikke den fulde forældremyndighed, så far har nu lovhjemmel til at dukke op til alle arrangementer og forældremøder på skolen, mod sønnens vilje. Far har ligeledes krav på, at al information om sønnen blandt andet om den snarlige konfirmation, hvor sønnen er rædselsslagen for, at far vil dukke op. Vil mor mon få tilkendt fuld forældremyndighed, hvis hun søger?

Svar: Det fremgår af forældreansvarsloven, at det er udgangspunktet, at forældre har fælles forældremyndighed over barnet. Den fælles forældremyndighed kan kun ophæves, hvis der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste. Hvis forældre er uenige om forældremyndigheden over barnet, kan de kontakte statsforvaltningen, som kan tilbyde forældrene vejledning om reglerne og børnesagkyndig rådgivning. Målet er, at hjælpe forældrene til at finde en løsning sammen. Hvis forældrene ikke kan nå til enighed, er det retten, der skal tage stilling til en eventuel sag om forældremyndigheden. Det sker på baggrund af en konkret vurdering af, hvad der er bedst for barnet.

 

FORÆLDREMYNDIGHED: Hvad betyder § 11 og § 40 i forældreansvarsloven?

Spørgsmål: Hvad betyder disse § 11 og § 40, stk. 3 i forældreansvarsloven?

Svar: Det er forældreansvarslovens udgangspunkt, at forældre har fælles forældremyndighed. Retten kan dog bestemme, at den fælles forældremyndighed skal ophæves, hvis en forælder søger om det. Det er efter § 11 en forudsætning for at ophæve den fælles forældremyndighed, at der er holdepunkter for at mene, at forældrene ikke kan samarbejde om barnet på en måde, som er god for barnet. Det betyder dog ikke, at forældrene skal være enige om alt vedrørende barnet. Det centrale er, om forældrene kan håndtere deres eventuelle uenigheder sådan, at det ikke går ud over barnet.

Den fælles forældremyndighed vil blandt andet kunne ophæves, hvis en forælder har udøvet vold eller lignende mod den anden forælder, barnet eller andre i familien. Eller hvis en forælder er uegnet som forældremyndighedsindehaver. Det kan for eksempel være på grund af massivt misbrug, en alvorlig psykisk lidelse eller andet, der gør forælderen uegnet til at deltage i væsentlige beslutninger vedrørende barnets liv. Der kan også være tale om, at en forælder ikke er interesseret i at varetage omsorgen for barnet, og har vist det gennem sin adfærd. Den fælles forældremyndighed vil også kunne ophæves, hvis forældrene realistisk set ikke er i stand til inden for rimelig tid at blive enige om spørgsmål vedrørende barnet og mere regelmæssigt har behov for myndighedernes hjælp til at træffe beslutninger om barnet, og de dermed har vedvarende konflikter.

§ 40 i forældreansvarsloven fastslår, hvornår en sag om forældremyndighed eller barnets bopæl kan afsluttes i statsforvaltningen, hvis forældrene ikke er nået til enighed. Der er i bestemmelsen opstillet nogle betingelser, som handler om forældrenes deltagelse i forligsbestræbelser (vejledningsmøde, børnesagkyndig rådgivning m.v.). I nogle tilfælde er det vigtigt at få sagen indbragt for retten hurtigt, da det kun er retten, der kan træffe en endelig afgørelse. Derfor kan statsforvaltningen efter § 40, stk. 3, i særlige tilfælde afslutte sagen og indbringe den for retten, hvis en forælder beder om det. Der er tale om en undtagelse, som f.eks. vil kunne bruges, hvis forældrene for kort tid siden har deltaget i forligsbestræbelser, og statsforvaltningen vurderer, at der ikke er udsigt til at komme videre på den måde. Undtagelsen kan også bruges, hvis der er risiko for bortførelse af barnet, eller hvis barnet er bortført. Det kan også være i en situation, hvor en forælder bor i udlandet og ikke kan eller vil afholde udgifterne ved at rejse til Danmark til forligsbestræbelser, eller hvis der er behov for en dom i forhold til udenlandske myndigheder.

 

FORÆLDREMYNDIGHED: Min datters mor tager stoffer

Spørgsmål: Jeg har tidligere været i kontakt med både kommune og statsforvaltningen, da jeg har bevis for, at min datters mor, som har den fulde forældremyndighed, tager stoffer. Kommunen og statsforvaltningen gør intet, så jeg ønsker at vide, hvordan jeg står i forhold til lovgivningen. Hvilke rettigheder har jeg? Jeg har søgt fuld forældremyndighed og bopæl for min datter, men det har ikke hjulpet.

Svar: Efter forældreansvarsloven har forældre som udgangspunkt fælles forældremyndighed over barnet. Der vil dog være situationer, hvor en forælder har forældremyndigheden alene. Hvis der er grund til at tro, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste, kan retten bestemme, at en af forældrene skal have forældremyndigheden alene. Retten kan også overføre forældremyndigheden fra den ene forælder til den anden, hvis det vurderes at være bedst for barnet. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis den forælder, der har forældremyndigheden, er uegnet som forældremyndighedsindehaver på grund af et massivt misbrug, en alvorlig psykisk sygdom eller andet, der gør, at forælderen ikke kan tage vare på barnet og ikke kan tage del i væsentlige beslutninger om barnets liv. Hvis den forælder, der søger om forældremyndigheden eller del i den, tidligere har fået forældremyndigheden frataget, vil retten se på baggrunden for den tidligere beslutning og på, om noget har ændret sig i forældrenes forhold siden da.

 

FORÆLDREMYNDIGHED: Hvordan får jeg fuld forældremyndighed?

Spørgsmål: Jeg henter min søn, der har fået et blåt øje og kravler ind til mig og siger: ”Pas på mig, mor”. Hvor lang tid tager det, hvis jeg søger fuld forældremyndighed, når det tydeligvis skader ham at være hos sin far?

Svar: En forælder kan starte en sag om fuld forældremyndighed over sit barn, hvis forælderen mener, at det er bedst for barnet.  En ansøgning skal sendes til statsforvaltningen, som vil indkalde forældrene til et møde. Forældrene kan også blive tilbudt børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling. Hvis det ikke er muligt for forældrene at nå til enighed om forældremyndigheden, sender statsforvaltningen sagen til retten, der træffer afgørelse.

Ved rettens vurdering af, om en af forældrene skal have forældremyndigheden alene, vil retten tage udgangspunkt i, hvad der er bedst for barnet. I forbindelse med statsforvaltningens eller rettens behandling af sagen, kan det blive besluttet at lave en børnesagkyndig undersøgelse. På den måde kan barnets og forældrenes forhold blive belyst. Ved vurderingen af, om den fælles forældremyndighed skal ophæves, lægger retten vægt på, om der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste. Det vil i den sammenhæng tale for at ophæve den fælles forældremyndighed, hvis en forælder har udsat barnet eller den anden forælder for vold. Det vil også kunne tillægges betydning, hvis en forælder ikke er interesseret i at varetage omsorgen for barnet. Det er altid en konkret vurdering, om den fælles forældremyndighed skal ophæves.

Et samvær skal også være bedst for barnet. Hvis samværet ikke er bedst for barnet, kan statsforvaltningen ophæve det.

 

FORÆLDREMYNDIGHED: Må vi som institution udlevere barnet?

Spørgsmål: Skal vi som institution "udlevere" barnet til den forælder, der ikke har forældremyndigheden, hvis vi ved, det er imod forælderen med forældremyndighedens vidende?

Svar: En forælder, der har eneforældremyndighed over et barn, kan træffe alle væsentlige beslutninger om barnets forhold. Ønsker forælderen ikke, at barnet udleveres til den forælder, der ikke har forældremyndigheden, skal en skole eller institution følge forældremyndighedsindehaverens oplysninger om den anden forælders ret til at være sammen med barnet. Dette gælder dog ikke i en situation, hvor det fremgår af en gyldig samværsaftale eller samværsafgørelse, at den anden forælder i den konkrete situation skal have samvær med barnet.

 

FORÆLDREMYNDIGHED: Har jeg orienteringspligt over for min eksmand?

Spørgsmål: Findes der nogen steder, hvor man kan få uddybet Forældreansvarsloven omkring fælles forældremyndighed og orienteringspligt (hvis der findes sådan et begreb rent juridisk)?

Jeg har brug for mere eksakt overblik over, hvilke oplysninger jeg som bopælsforælder er forpligtet til at orientere min søns far om. Her tænker jeg især på forhold vedrørende min søns trivsel, hverdag osv. Jeg kan tilføje, at min søn er 15 år og har fravalgt kontakt med sin far.

Svar: Forældre har et fælles ansvar for deres barn, også selvom forældrene ikke lever sammen. Når man har forældremyndigheden over et barn, skal man drage omsorg for barnet, og forældre med fælles forældremyndighed skal være enige om væsentlige beslutninger om barnets forhold.

Et samarbejde om barnet mellem forældrene forudsætter i udgangspunktet, at forældrene kommunikerer med hinanden om barnet. Men der er ikke i loven egentlige krav om, en forælder skal orientere den anden forælder om barnets forhold.

Når man har del i forældremyndigheden, har man mulighed for at få oplysninger om barnet fra institutioner, skoler m.m.. Det er i den forbindelse uden betydning, om man er bopælsforælder eller samværsforælder.

 

FORÆLDREMYNDIGHED: Afhentning af børn i børnehave

Spørgsmål: Hvordan skal man som pædagog forholde sig, hvis far vil bestemme, hvem der IKKE må hente barnet i børnehave, når barnet er hos deres mor? De har fælles forældremyndighed.

Svar: Efter forældreansvarsloven skal forældre med fælles forældremyndighed være enige om væsentlige beslutninger om barnets forhold. Bopælsforælderen kan dog på egen hånd træffe beslutninger om overordnede forhold i barnets daglige liv. Det kan f.eks. være, i hvilken dagsinstitution barnet skal gå.

Derudover kan forældrene hver især træffe dagligdags beslutninger om barnet, når de er sammen med barnet. Det kan f.eks. være, hvem der skal hente barnet fra institution, eller hvem der skal aflevere/hente barnet i forbindelse med samvær.

Derfor vil en samværsforælder også kunne bestemme, hvem der skal hente barnet fra institution, hvis samværet starter ved afhentning i institution. Og de dage, hvor der ikke er samvær, kan bopælsforælderen bestemme, hvem der skal hente barnet fra institution. Dette gælder også, hvis samværsforælderen ikke har del i forældremyndigheden.

 

FORÆLDREMYNDIGHED: Kan forældremyndigheden fratages ved flytning?

Spørgsmål: Vores datter blev skilt for cirka 3 år siden og har fælles forældremyndighed med faderen. Børnene bor hos deres mor, og faderen har dem hver 14. dag. De bor cirka 5 km fra hinanden.

Vores datter kunne godt tænke sig at flytte til byen, hvor hun arbejder. Det er cirka 45 minutters kørsel fra hvor, hun bor nu. Det vil være mest praktisk at flytte, og børnene vil gerne skifte skole. Men faderen truer med, at han med loven i hånden kan fratage hende forældremyndigheden. Er det rigtigt?

Han boede hos sine forældre, da vores datter lærte ham at kende, og han flyttede tilbage til sine forældre, da de blev skilt. Så når han har børnene, er det hans forældre, der passer dem. Vi vil gerne hjælpe alle parter, og det er måske bedst, at der bliver lidt afstand.

Svar: Forældreansvarslovens udgangspunkt er fælles forældremyndighed, og at et barn har ret til to forældre. Den fælles forældremyndighed kan kun ophæves, hvis der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste. Det er ikke et krav, at forældrene er enige om alle forhold vedrørende barnet. Det afgørende er, hvordan de håndterer de uenigheder, der måtte være.

Det forhold, at en forælder ønsker at flytte kan næppe i sig selv føre til, at den fælles forældremyndighed ophæves. Men hvis flytningen er udtryk for samarbejdsproblemer, eller hvis en forælder uden grund forsøger at hindre den anden forælders kontakt med barnet, så skal retten inddrage det i sin vurdering, når der i forbindelse med en sag om forældremyndighed skal tages stilling til, hvad der fremadrettet vil være bedst for barnet.

 

FORÆLDREMYNDIGHED: Faren vil have forældremyndighed over ufødt barn

Spørgsmål: Jeg er gravid efter et forhold på 2 måneder. Vi har ikke boet sammen. Faren truer mig med, at han vil have eneforældremyndighed. Hvordan står jeg stillet?

Svar: Efter forældreansvarsloven er udgangspunktet, at forældrene har fælles forældremyndighed. Dog har en ugift mor eneforældremyndighed over et barn, medmindre forældrene afgiver en erklæring om, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet, eller forældrene aftaler fælles forældremyndighed.

Der vil også være fælles forældremyndighed, hvis en mand anses for far på baggrund af en dom eller en anerkendelse af faderskabet, og forældrene har boet sammen inden for de seneste 10 måneder før barnets fødsel.

En forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, kan søge om det. Hvis forældrene ikke selv kan finde frem til en løsning, kan statsforvaltningen give vejledning og rådgivning for at hjælpe dem med at træffe en beslutning. Hvis dette ikke lykkes, kan retten træffe afgørelse ud fra, hvad der vurderes at være bedst for barnet.

Retten kan bestemme, at forældremyndigheden fortsat skal være hos den ene forælder. Retten kan også bestemme, at der skal være fælles forældremyndighed, eller at den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden fremover skal have den alene.

Da fælles forældremyndighed er lovens udgangspunkt vil det forudsætte særlige omstændigheder at flytte forældremyndigheden over til den anden forælder alene – ikke mindst hvis der er tale om et helt lille barn.

 

FORÆLDREMYNDIGHED: Morens nye kæreste

Spørgsmål: Min drengs mor er lige begyndt at komme sammen med en ny mand. Og det er kun fint, at hun kommer videre og får sig en kæreste, da jeg også selv skal den vej en dag. Problemet er bare, at det er en, jeg spiller på fodboldhold med – og jeg har aldrig haft noget med ham at gøre, da han ikke er rigtig klog.

Jeg ved, at han ryger rigtig meget hash og tager mange stoffer i hverdagen. Han har uendelig mange domme på sig, da han altid har været voldelig. Han har selv en datter på cirka 4 år, som han ikke må se, uden hans egen mor er til stede.

Jeg er derfor meget nervøs for, hvordan min dreng har det, når han er hos sin mor. Han er altid møgbeskidt, når jeg henter ham. Det tøj, jeg får med, hvis jeg overhovedet får noget, kan jeg ikke engang give ham på, da det er så beskidt. Når jeg prøver at snakke med hende om det, går hun til angreb med det samme.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal eller kan gøre, da jeg føler, at hun ikke kan tage ansvar for vores dreng på 2 år og hende selv, når han er ved hende/dem.

Svar: Efter forældreansvarsloven skal forældremyndighedens indehaver drage omsorg for barnet. Når man har forældremyndigheden over et barn, kan man også træffe afgørelse om barnets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov. Hvis forældre har fælles forældremyndighed, skal de være enige om væsentlige beslutninger om barnets forhold. Den forælder, som barnet har bopæl hos, kan tage beslutninger om overordnede forhold i barnets daglige liv uden at inddrage den anden forælder. Hver forælder træffer på egen hånd beslutninger om dagligdags ting, når barnet er hos dem.

Fælles forældremyndighed kan ophæves eller eneforældremyndighed kan overføres fra en forælder til en anden, hvis en forælder ikke er i stand til at drage omsorg for barnet. Det kan også være, at det er tilstrækkeligt at flytte barnets bopæl til den anden forælder for at sikre omsorgen for barnet.

Hvis forældre ikke selv kan finde frem til en løsning, kan statsforvaltningen give vejledning og rådgivning for at hjælpe forældrene med at træffe en beslutning. Hvis dette ikke lykkes, kan retten træffe afgørelse om forældremyndighed og bopæl ud fra, hvad der vurderes at være bedst for barnet.

Det er også muligt at bede statsforvaltningen om børnesagkyndig rådgivning uden at starte en sag, hvis forældre er uenige om barnets bopæl eller forældremyndigheden over barnet. Denne form for børnesagkyndig rådgivning kaldes "åben rådgivning". Rådgivningen gives af en børnesagkyndig psykolog eller en socialrådgiver og skal hjælpe forældrene til selv at løse konflikten ud fra, hvad der er bedst for barnet.
Endeligt vil det kunne være relevant at kontakte barnets kommune for at gøre opmærksom på, at familien – og dermed barnet – kan have behov for støtte.

FORÆLDREMYNDIGHED: Pasning af barnet

Spørgsmål: Min ekspartner og jeg har fælles forældremyndighed. P.t. er min datter 9 dage hos sin mor, der er bopælsforælder, og fem dage hos mig. Moren vil ikke lade mig passe min datter, og spørger mig ikke, om jeg vil hjælpe, når hun ikke selv er hjemme. Kan hun bestemme, om andre må passe min datter for mig?

Svar: Forældreansvarsloven indeholder bl.a. regler om, hvem der har forældremyndigheden over et barn, hvem der er bopælsforælder i forhold til et barn, og barnets ret til samvær med den forælder, det ikke bor hos. Loven fastlægger også, hvilke beslutninger vedrørende barnet, som forældre med fælles forældremyndighed skal være enige om, og hvilke beslutninger de kan træffe på egen hånd. Forældre med fælles forældremyndighed skal være enige om væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold, mens de hver især kan træffe beslutning om den direkte omsorg, når barnet er hos dem. Det betyder også, at en forælder kan bestemme, hvem der skal passe barnet, hvis der opstår et behov for det, mens barnet er hos forælderen.   

FORÆLDREMYNDIGHED: Kan statsforvaltningen bestemme skole ved uenighed?

Spørgsmål: I tilfælde af at man har fælles forældremyndighed og ikke kan blive enige om, hvilken skole ens barn skal gå i, kan statsforvaltningen så bestemme, at barnet skal gå i distriktsskolen? Og hvad nu hvis bopælsforælderen flytter til et nyt skoledistrikt? Skal barnet så gå der i stedet, hvis barnet endnu ikke er begyndt i skole?

Svar: Forældreansvarloven indeholder ikke regler om, hvor et barn skal gå i skole. Statsforvaltningen kan derfor heller ikke bestemme dette.

Efter loven skal forældre med fælles forældremyndighed være enige om væsentlige beslutninger om barnets forhold. Et af disse forhold er barnets skolegang. Derfor skal forældrene være enige i forbindelse med indmeldelse i skole og i forbindelse med skoleflytning.

Hvis det slet ikke er muligt for forældrene at blive enige om, hvor barnet skal gå i skole, så kan kommunalbestyrelsen efter folkeskoleloven bestemme, at barnet skal tilmeldes distriktsskolen. Denne regel er en slags "tilbagefaldsregel", som skal sikre, at barnet får undervisning.

Det er efter loven ikke muligt at bede retten om at løse sådan uenighed om et enkeltstående spørgsmål.

 

FORÆLDREMYNDIGHED: Stedforældres ret til oplysninger om barnet

Spørgsmål: Hvad er en stedforælder? Er min eksmands nye kæreste for eksempel en stedforælder? Hvis ja, skal min eksmands samtykke til at give hende indsigt i vores barns forhold så gives på skrift eller blot mundtligt? Og i så fald til hvem?

Under råd til lærere og pædagoger står der blandt andet:

• Statsforvaltningen eller retten kan bede pædagoger om en skriftlig udtalelse eller redegørelse om barnet.
• Stedforældre har ingen rettigheder over barnet og må i udgangspunktet ikke oplyses om barnets forhold uden samtykke fra sin samlever/ægtefælle, som har forældremyndighed over barnet.

Svar: Ved stedforælder forstår man barnets forælders nye partner, og altså også en tidligere ægtefælles nye kæreste.

Kun forældre eller andre voksne, der har forældremyndighed over et barn, har ret til at få oplysninger om barnet. Forældrene kan dog give et samtykke til, at også andre må få oplysninger om barnet.

Om der er formkrav til et samtykke, altså om det skal være mundtligt eller skriftligt, vil sandsynligvis variere. Det er derfor nødvendigt, at man som forælder kontakter det sted, der skal videregive oplysningerne, for at høre, hvilke regler stedet har.

 

FORÆLDREMYNDIGHED: Kan far kræve fælles forældremyndighed?

Spørgsmål: Når far og mor aldrig har været kærester og boet sammen, kan far så kræve fælles forældremyndighed?

Svar: Forældreansvarslovens udgangspunkt er, at forældre har fælles forældremyndighed, og derfor vil der i en række situationer være fælles forældremyndighed. Forældre kan også aftale at have fælles forældremyndighed.

En forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, kan søge om fælles forældremyndighed eller om eneforældremyndighed. Hvis forældrene ikke bliver enige under statsforvaltningens behandling af en sådan sag, kan retten træffe afgørelse om fælles forældremyndighed eller overføre forældremyndigheden til den forælder, der har startet sagen. Ved beslutningen skal retten tage stilling til, om det vil være bedst for barnet, at der er fælles forældremyndighed. I den forbindelse har særligt barnets relation til den forælder, der har søgt om at få del i forældremyndigheden, betydning.

 

FORÆLDREMYNDIGHED: Faderen tager ikke ansvar?

Spørgsmål: Vi har en dreng, der lige er fyldt 13 år. Han har diagnosen ADHD. Vi har fælles forældremyndighed, og faderen bidrager økonomisk – dog ikke til ekstraudgifter. Han bidrager heller ikke det øvrige ansvar. Det vil sige, at han ikke møder op til møder på skolen eller ved speciallæger – eller holder sig ajour med skoleinfo osv. I stedet pålægger han vores dreng at holde ham ajour med information fra skolen. Faderen er i det hele taget meget svær at samarbejde med. Og jeg er meget i tvivl, om det er det rette at have fælles forældremyndighed, for det er en kamp at kommunikere og få samarbejdet til at fungere.

I samarbejde med statsforvaltningen har min dreng fornyligt fravalgt at komme hos sin far på grund af for mange regler og skældud. De to ser altså ikke hinanden særligt meget, så jeg er meget i tvivl om, det er rigtigt at have fælles forældremyndighed.

Kan jeg ansøge og få medhold i at få den fælles forældremyndighed omstødt, når faderen ikke længere tager sin del af forældreansvaret?

Svar: Forældreansvarsloven hviler på et princip om, at et barn har ret til to forældre, og lovens udgangspunkt er derfor også, at forældre har fælles forældremyndighed. Det er dog muligt at ophæve den fælles forældremyndighed, hvis det vurderes at være bedst for barnet. Samtidig er det en forudsætning, at der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste. Denne vurdering foretages af retten, der skal belyse barnets perspektiv for at finde frem til den rigtige løsning for netop det barn, som uenigheden drejer sig om.

 

FERIE OG HØJTIDER: Kan alkoholisk far tage børnene med på ferie?

Spørgsmål: Min eksmand er en aktiv alkoholiker, som har fået hjælp i mange år, men bliver ved med at drikke. Han vil nu tage på ferie i fire uger med vores to piger. Må han det? Jeg modsætter mig, at han tager afsted. Vi har fælles forældremyndighed.

Svar: Det fremgår af forældreansvarsloven, at barnet har ret til samvær med den forælder, som barnet ikke bor hos. Dette gælder, uanset om forældrene har fælles forældremyndighed, eller om den ene forælder har forældremyndigheden alene. Hvis forældrene ikke er enige om samværet, kan de kontakte statsforvaltningen for at få vejledning om reglerne for samvær. Statsforvaltningen kan tilbyde forældrene børnesagkyndig rådgivning og/eller konfliktmægling, som kan hjælpe forældrene til at nå frem til en løsning på uenigheden. Hvis forældrene ikke kan blive enige, kan statsforvaltningen træffe en afgørelse om samvær.

I afgørelsen kan der fastsættes nærmere vilkår for samværet. I sager, hvor der er mistanke om misbrugsproblemer, vil statsforvaltningen for eksempel kunne fastsætte vilkår om, at samværsforælderen skal afgive en urinprøve inden samværet, eller at samværsforælderen skal tage antabus. Statsforvaltningen kan også bestemme, at samværet af hensyn til barnets beskyttelse skal foregå i eksempelvis samværsforælderens daglige miljø. Hvis der ikke er et vilkår for samværet, som begrænser det i forhold til rejser, vil samværsforælderen have ret til at tage barnet med på en ferierejse, hvis det er muligt inden for samværets længde.

 

FERIE OG HØJTIDER: Kan konfirmationsdagen deles op i to?

Spørgsmål: Jeg har en søn, som skal konfirmeres i april 2014. Desværre er der nu igen opstået konflikt med moderen omkring samvær. Derfor ønsker jeg at vide, om jeg kan kræve at have min søn halvdelen af hans konfirmationsdag? – og med henvisning til hvilken lov jeg i så fald kan kræve det?

Svar: Forældre kan indgå de aftaler om samværet, som de ønsker. Hvis forældrene ikke kan blive enige, kan de bede statsforvaltningen om hjælp enten til at nå frem til en aftale eller om at træffe en afgørelse.

Det følger af forældreansvarsloven, at en afgørelse om samvær skal efter skabe de overordnede rammer for samværet. Forældrene skal selv aftale de nærmere detaljer for samværets afvikling. Hvis en forælder søger om en enkeltstående ændring af samværet, kan statsforvaltningen afvise at behandle sagen. Derfor må forældrene selv finde frem til en løsning, hvis der eksempelvis er behov for at ændre på et enkelt samvær, så barnet kan komme med til en fødselsdag eller andet. I en situation, hvor der er behov for at ændre et enkelt samvær, må forældrene sammen finde en løsning og eventuelt aftale, at det almindelige, løbende samvær ændres.

 

FERIE OG HØJTIDER: Ferie uden for planlagt ferie

Spørgsmål: Jeg er bopælsforælderen til mine to piger på seks og ni år. Jeg skal på skitur med pigerne i uge 12. Det går udover to dage af deres fars samvær med dem. Jeg mener, at jeg har ret til at holde ferie med dem i deres fars samvær uden at skulle bytte dage m.v. Hvordan står jeg?

Svar: Hvis barnet skal holde ferie med bopælsforælderen på et tidspunkt, som falder helt eller delvist sammen med et samvær, bortfalder samværet. Forældrene kan dog aftale noget andet.

Det vil normalt fremgå af et samværsdokument, hvornår forældrene skal varsle hinanden om ferie. Selvom forældreansvarsloven ikke giver mulighed for at fastsætte vilkår om bopælsforælderens forhold, kan et samværsdokument indeholde retningslinjer for varsling af ferie, så samarbejdet mellem forældrene i videst muligt omfang kan foregå uden uoverensstemmelser. Forældrene kan også aftale vilkår, som gælder dem begge. Selv om det ikke er aftalt mellem forældrene eller fremgår af en samværsafgørelse, bør en forælder, der vil holde ferie med fælles børn, alligevel varsle det over for den anden forælder i rimelig tid.

 

FERIER OG HØJTIDER: Har bopælsforælderen pligt til at varsle sommerferie?

Spørgsmål: Har bopælsforælderen pligt til at melde ud om, hvornår der skal holdes sommerferie, og hvornår skal det i så tilfælde varsles?

Svar: Normalt vil det fremgå af et samværsdokument, hvornår der skal varsles ferie mellem forældrene. Der kan eksempelvis stå, at samværsforælderen vælger placeringen af sit sommerferiesamvær med barnet i lige år, mens bopælsforælderen vælger feriens placering af sin sommerferie med barnet i ulige år.

Selvom forældreansvarsloven ikke giver mulighed for at fastsætte bestemmelser om bopælsforælderens forhold, så kan et samværsdokument godt indeholde praktiske henstillinger, som kan få samarbejdet omkring barnet til at fungere så gnidningsfrit som muligt.

Med hensyn til varsling af ferie må det også anses for rimeligt, at den anden forælder får et passende varsel om ferieafholdelse, da samværsforælderens samvær jo bortfalder under bopælsforælderens ferie.

 

FERIER OG HØJTIDER: Fælles konfirmation?

Spørgsmål: Jeg har erfaret, at min søns mor har tilsidesat vores drengs ønske om, at vi holder festen sammen, når han skal konfirmeres om et år. Forklaringen er, at han gerne vil have min del af familien med til festen. Vi har fælles forældremyndighed, så kan hun bestemme det – og hvad siger loven om det?

Svar: Forældreansvarsloven skal understøtte de bedste løsninger for et barn i forhold til forældremyndighed, barnets bopæl og samvær. En afgørelse om samvær skal skabe de overordnede rammer for samværet, mens det er forældrenes ansvar at fastlægge de nærmere detaljer for, hvordan samværet skal afvikles. Loven rummer altså ikke en detaljeregulering af alle forhold, der vedrører barnet.

Noget andet er, at loven indeholder en tilkendegivelse om, at der i alle forhold vedrørende barnet skal tages hensyn til barnets egne synspunkter alt efter alder og modenhed. Denne bestemmelse retter sig også som et signal mod forældrene om, at barnets perspektiv er en afgørende faktor, som man som forælder skal tage i betragtning, når man træffer beslutninger om barnet.

 

FERIER OG HØJTIDER: Skal ferien følge ferieåret?

Spørgsmål: Når der er aftalt en uges ferie med samværsforælderen i henholdsvis efterår og vinter, skal de to uger så følge ferieåret? Altså skal efterårsferie og vinterferie afholdes i perioden fra den 1. oktober til den 30. april? Det samme spørgsmål gælder afholdelse af sommerferie med samværsforælderen – skal sommerferien afholdes i perioden fra den 1. maj til den 30. september?

Svar: Efter forældreansvarsloven har et barn ret til to forældre, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved, at barnet har ret til kontakt med den forælder, det ikke bor sammen med. Loven indeholder imidlertid ikke en formodning for, hvilket samvær der er bedst et barn. Loven fastlægger heller ikke, hvordan et samvær skal placeres.

Samvær i forbindelse med vinter- og efterårsferie og sommerferiesamvær vil ofte følge skolernes ferieperioder. For børn, der ikke er skolesøgende, vil dette ikke i samme grad gøre sig gældende. Om vinter- og efterårsferiesamvær skal følge ferieåret eller kalenderåret er op til forældrene og vil dermed også ofte afhænge af, hvad der passer bedst i den enkelte familie.

Hvis der skal træffes afgørelse om placeringen af et feriesamvær, vil det ske ud fra en konkret vurdering.

 

FERIER OG HØJTIDER: Ret til at deltage i mit barns konfirmation

Spørgsmål: Min søn skal konfirmeres i 2015, og hans far og jeg, som har været skilt i 8 år og aldrig haft problemer i.f.b.m. børn, samvær eller andet, havde flygtigt talt om, at vi sammen skulle planlægge denne store dag for vores søn.

Jeg tænkte, at jeg ville være i god tid og kontaktede faren med henblik på at høre, om vi stadig skulle planlægge konfirmationsfesten sammen, eller om han havde gjort sig andre tanker.
Til min store overraskelse oplyste han mig om, at han faktisk er blevet i tvivl og nok hellere vil holde en fest for vores søn selv.

Jeg har fået oplyst datoen for konfirmationen i kirken i 2015, og det viser sig faktisk, at hvis vi skal følge den samværsresolution, som blev lavet ved skilsmissen, så er det min eksmands weekend. Kan han udelukke mig og min del af familien, på sådan en stor dag?

Vi har fælles forældremyndighed, og børnene bor og har adresse hos mig. Vi har en deleordning, der hedder 9 dage hjemme og 5 dage hos far. Kan man se sig ud over samværsresolutionen ved en konfirmation, eller skal den følges? For så kan jeg jo godt se, at det kun bliver kirken, jeg får lov at se min søn på dagen.

Jeg håber på snarlig afklaring, så jeg enten kan planlægge en konfirmation eller forberede sønnen på, at det ikke bliver den konfirmation, som han selv har gået og forestillet sig.

Svar: Når statsforvaltningen træffer afgørelse om samvær, skal afgørelsen skabe de overordnede rammer for samværet, og afgørelsen skal kunne rumme små ændringer i f.eks. tidspunktet for aflevering. Det er forældrenes ansvar at fastlægge de nærmere detaljer for, hvordan samværet skal afvikles.

Da der kun skal træffes afgørelse om de overordnede rammer for samværet, kan statsforvaltningen afvise en ansøgning om enkeltstående ændring af et samvær. Hvis der er behov for at flytte et samvær eller behov for en ekstra dag eksempelvis på grund af en fødselsdag, en konfirmation eller anden familiefest, så må forældrene sammen finde en løsning.

 

BEDSTEFORÆLDRE: Hvordan hjælper jeg mine børnebørn?

Spørgsmål: Hvordan skal jeg dog hjælpe mine børnebørn? Forældrene kan ikke enes, og børnenes mor vil tage forældrerettigheden fra far. Børnene er helt knuste. Mor behandler børnene som voksne, og de skal tage stilling til alt for mange ting. De er snavsede, har ingen selvtillid, bliver drillet i skolen og har endvidere svært ved at koncentrere sig. Hos os har de et frirum.

Jeg taler altid pænt om begge forældre, hvilket jo udløser fortrolighed. Det betyder også, at jeg ved nogle ting, som forældrene ikke ved – ej heller kommunen og statsforvaltningen, der er involveret i sagen.

Svar: Det kan være hårdt at være vidne til, hvordan en konfliktfyldt skilsmisse påvirker børn. Børn har brug for det frirum, som bedsteforældre kan tilbyde dem. Og det er vigtigt for børnene, at bedsteforældrene altid taler pænt om deres forældre. På den måde får børnene tillid til bedsteforældrene og mod til at åbne sig for dem.

Det er vigtigt for børn, at de ikke skal gå alene med de svære ting, som de oplever i forbindelse med forældrenes brud. Man bør som bedsteforælder så vidt muligt undgå at blive inddraget i forældrenes konflikt, da man så kan risikere, at en af forældrene vender sig mod én, og at børnene som følge heraf mister kontakten til bedsteforælderen og dermed også mister det vigtige frirum, som de kan finde her.

Når forældrene er meget pressede af situationen, så kan det være svært for dem at have tilstrækkelig fokus på børnenes behov. De kan i den situation have behov for hjælp udefra, eksempelvis fra kommunen og statsforvaltningen.

Det er godt som bedsteforælder at have børns fortrolighed, og det er vigtigt at værne om den, men hvis man har – eller får – oplysninger, der viser, at situationen er skadelig for børnene, er man forpligtet til at underrette socialforvaltningen om det. Det er en vanskelig balancegang.

 

BEDSTEFORÆLDRE: Bliver vi hørt i afgørelsen om bopæl?

Spørgsmål: Hvordan står vi som bedsteforældre, når de unge er gået fra hinanden? Barnet bor hos sin mor, som smed barnets far ud, men barnet er mest tryg hos sin far.

Svar: Et barns bedsteforældre har ikke mulighed for at starte en sag om barnets bopæl. Det er barnets forældre, der sammen må nå frem til en beslutning om, hvad der er bedst for barnet. Hvis forældrene ikke kan det, kan de få hjælp i statsforvaltningen gennem børnesagkyndig rådgivning. Denne rådgivning kan enten gives, uden at der er startet en sag om bopælen, eller som led i behandlingen af en sag om barnets bopæl. Hvis der er startet en sag, og forældrene ikke kan blive enige, er det retten, der træffer afgørelse om, hvor barnets bopæl skal være. Afgørelsen træffes ud fra, hvad der anses for at være bedst for barnet.

I den forbindelse skal barnets perspektiv afdækkes. Det sker først og fremmest gennem de oplysninger, som forældrene kan give. Men det kan også ske ved at indhente erklæringer og udtalelser fra eksempelvis institution eller skole og ved en børnesagkyndig undersøgelse, hvis det vurderes at være nødvendigt. Hvis barnet er så gammelt, at det kan give udtryk for sin egen holdning, vil man også kunne tale med barnet for at belyse, hvad der er den bedste løsning.

 

BLANDET: Hvem bestemmer, hvem børnene omgås?

Spørgsmål: Min ekskone og jeg er ikke helt enige om, hvorvidt jeg kan bestemme, hvem mine børn skal omgås i min familie.Børnene bor hos deres mor, men vi har fælles forældremyndighed. Der er dog ting, der gør, at jeg ikke ønsker, at mine børn skal se min søster. Den beslutning er min ekskone ikke enig i. Hun mener ikke, at jeg kan bestemme, hvem de ser, når hun har pigerne. Og jeg mener på den anden side, at jeg kan bestemme, da det drejer sig om min familie. Kan jeg bestemme, at der er visse personer i min familie, mine piger ikke skal besøge og være sammen med? Herunder overnatte hos.

Svar: Efter forældreansvarsloven er der knyttet særlige beføjelser til at være bopælsforælder. Bopælsforælderen kan blandt andet træffe beslutninger om overordnede forhold vedrørende barnets daglige liv på egen hånd. Det er for eksempel beslutninger om barnets daginstitution og spørgsmål om barnets daglige velbefindende - om barnet skal gå til skolepsykolog, i en skilsmissegruppe eller lignende. Formålet er at undgå, at der hele tiden opstår konflikter omkring barnet i dets dagligdag som følge af, at begge forældre vil træffe beslutninger om visse overordnede forhold for barnet.

I praksis kan hver forælder på egen hånd træffe mange af de helt dagligdagsbeslutninger for barnet. Det gælder for eksempel mad, tøj, sengetider, venner m.v. Det afgørende i den forbindelse er, hvem barnet opholder sig hos. Den forælder, der i en situation er nærmest til at træffe den type beslutning, er også den forælder, der kan bestemme.

 

BLANDET: Hvem må hente i børnehaven?

Spørgsmål: Min eks er bopælsforælder, men vi har fælles forældremyndighed og en deleordning om vores barn. Barnets mor ønsker nu, at andre skal hente vores barn i børnehaven, fordi hun ikke vil bytte rundt på nogle dage i samværsordningen. Hun gør krav på, at hun har ret til at bestemme alt om barn i hendes samværstid og derfor bare kan have hvem som helst til at hente. Det gør det ikke nemmere, at børnehaven ikke vil tage stilling til, hvem der henter barnet, og bare udleverer barnet, hvis barnets mor siger, at en anden kommer og henter.

Svar: Et barn har efter forældreansvarsloven ret til kontakt med begge sine forældre, og det er forældrene, der hver især er ansvarlige for afhentning af barnet. Forældrene kan selv aftale den afhentning, som passer bedst for dem. Det er også sådan, at en forælder kan få andre til at hente barnet. Det udelukker loven ikke. Forældreansvarsloven indeholder ikke regler om, hvilke krav en børnehave eventuelt kan stille i forbindelse med afhentning af barnet i børnehaven.

 

BLANDET: Hvem har ansvar for skiftetøj?

Spørgsmål: Når en forælder har samvær hver anden weekend, er han eller hun så forpligtet til at sørge for skiftetøj som nattøj og undertøj?

Svar: Forældre har pligt til at forsørge deres barn. Når en forælder betaler børnebidrag til barnet, opfylder forælderen på den måde sin forsørgelsespligt. Den forælder, der modtager børnebidraget, skal blandt andet sørge for, at barnet har det nødvendige tøj – også når barnet er hos den anden forælder. Den forælder, der har samvær med barnet, skal dog selv betale for de ting, der er forbundet med samværet for eksempel transport, mad, en tur i svømmehallen eller lignende.

 

BLANDET: Jeg ved ikke, om jeg er barnets far

Spørgsmål: Min eks og jeg har en tre år gammel pige sammen. Vi flyttede fra hinanden for halvandet år siden og har et meget dårligt forhold. Vi kan ikke kommunikere, og vi har ikke haft kontakt siden separationen. I tiden, der er gået, har jeg slet ikke set min datter. Mens vi stadig var gift, oplyste min kone mig, at mit navn ikke står på barnets fødselsattest. Dog står mit navn på dåbsattesten. Jeg er i stærkt i tvivl om, om barnet er mit, og vil gerne have dna-beviser for, at jeg er faren. Pt. betaler jeg børnepenge til en datter, som jeg ikke ser, og som jeg tvivler på er min. Hvis jeg bliver tvunget til at fortsætte betalingen, vil jeg gerne vide, hvordan jeg kan sikre mig, at mine rettigheder i forhold til samvær med pigen bliver overholdt af min eks-kone.

Svar: Et barn har efter forældreansvarsloven ret til kontakt med begge sine forældre. Det forhold, at der opstår usikkerhed om et faderskab, gør ikke, at den person, der er registreret som far, ikke længere er forælder i lovens forstand. Det vil kræve en afgørelse om, at manden ikke længere er barnets far. Af hensyn til barnets behov for en far er det kun muligt at træffe sådan en afgørelse i helt særlige tilfælde. Derfor vil en uenighed mellem forældrene om, hvem der er far, ikke ændre på barnets ret til at have kontakt med den, der er registreret som far, hvis det er bedst for barnet.

 

BLANDET: Hvor skal passet ligge?

Spørgsmål: Findes der regler for, hvem der skal opbevare barnets pas og andre personlige papirer, når vi har fælles forældremyndighed?

Svar: Ifølge forældreansvarsloven har forældre med fælles forældremyndighed et fælles ansvar for at træffe beslutninger om væsentlige forhold omkring barnet. Det er derfor et krav efter pasbekendtgørelsen, at forældrene er enige, hvis barnet skal have et nyt pas. Det fremgår dog ikke af lovgivningen, hvem der skal opbevare barnets pas og andre personlige papirer. Det er forældrenes ansvar at blive enige om det.

 

BLANDET: Hvem skal betale transport til skolen?

Spørgsmål: Min søn på 12 år har bopæl hos mig og er hos sin far hver anden uge fra torsdag eftermiddag til tirsdag morgen. Min søns skole ligger ca. 15 km væk fra begge hjem. Hvem skal stå for transportudgifterne til og fra skolen (og kammeraterne), når min søn er hos sin far?

Svar: Ifølge forældreansvarsloven har et barn ret til samvær med begge forældre, og begge forældre skal medvirke til, at samværet kan gennemføres. Herunder har forældrene et fælles ansvar for transportudgifterne i forbindelse med barnets samvær med den forælder, barnet ikke bor hos.

Udgifter til barnets transport til og fra skole, fritidsaktiviteter m.v., mens barnet er hos henholdsvis den ene og den anden forælder, hører derimod under forælderens daglige omsorg for barnet.

 

BLANDET: Min eks giver barnet fridage fra skolen

Spørgsmål: Jeg har en datter på seks år, der går i 0. klasse. Min eks tager ofte vores datter ud af skolen på enkeltdage op til weekenden for at besøge sin kæreste, der bor i den anden ende af landet. Må hun det uden at spørge mig, når vi har fælles forældremyndighed? Vi har en 7/7-ordning, men hun er bopælsforælder.

Svar: Forældre med fælles forældremyndighed har efter forældreansvarsloven blandt andet fælles ansvar for at drage omsorg for barnet og træffe beslutninger om barnets personlige forhold ud fra barnets interesser og behov. Det omfatter også at sørge for, at barnet modtager undervisning. Forældrene kan dog hver for sig træffe beslutninger om den direkte, daglige omsorg, når barnet er hos dem.

 

BLANDET: Må min eks lyve om sin fængselsstraf?

Spørgsmål: Min eks, som er far til vores børn, har overvåget samvær en gang om måneden. For tiden sidder han i fængsel, og han siger, at han har ret til, at børnene ikke må vide det.

Kan det være rigtigt? Kan han ved lov have ret til at lyve for vores børn ?

Svar: Forældreansvarsloven indeholder ikke regler om barnets ret til oplysninger om sine forældre.

 

BLANDET: Kan samværsforældre få kørselsgodtgørelse?

Spørgsmål: Kan mit barns far/samværsforældre få kørselsgodtgørelse på 3,73 kr./km? Hvis han ikke kan lide de løsningsforslag, jeg kommer med i forbindelse med deling af kørsel, vil han nemlig kræve dette.
Hvis han kan, gælder det så kun for den ene vej eller begge veje? Altså fra bopælshjemmet til samværsforældre eller fra samværs- til bopælsforældre og tilbage igen den samme dag?

Svar: Et barn har efter forældreansvarsloven ret til samvær med begge forældre.  Forældrene har et fælles ansvar for, at samværet kan gennemføres. De må derfor også selv aftale, hvordan transport af barnet i forbindelse med samvær finder sted.

Det fælles ansvar omfatter også fordelingen af udgifterne til transporten. Der er ikke nogen regler i loven, der regulerer, hvem der betaler hvilke transportudgifter. Loven indeholder heller ikke regler om kørselsgodtgørelse. Det er derfor også et spørgsmål, som forældrene selv må blive enige om.

 

BLANDET: Skolevalg

Spørgsmål: Jeg har et barn på fem år, som skal starte i mini-SFO (skole) her til foråret. Jeg har aldrig boet sammen med faren til barnet. Vi har fælles forældremyndighed, og jeg er bopælsforældre. Barnet er desværre ikke blevet optaget på den skole, vi kunne blive enige om, og som ligger uden for skoledistriktet.

Jeg planlægger at flytte til den anden ende af byen indenfor den nærmeste fremtid, og jeg vil derfor gerne have vores søn indskrevet på den skole, der ligger der. Hvad gør jeg, hvis barnets far ikke er enige i dette? Det skal siges, at hans storebror på 13 år allerede går på den skole. Det er ikke noget, der kan tage flere måneder at forhandle om, da det allerede er i marts - april – maj, der startes i mini-SFO. Kan jeg i yderste konsekvens bestemme dette, da jeg er bopælsforældre?

Svar: Efter forældreansvarsloven kræver væsentlige beslutninger om barnets forhold enighed mellem forældrene, når de har fælles forældremyndighed. Valget af, hvilen skole barnet skal gå i, er en sådan beslutning. Derfor kan bopælsforælderen ikke beslutte det alene. Loven indeholder ikke regler om, at statsforvaltningen eller retten kan træffe afgørelse om et enkeltstående spørgsmål, hvis forældrene ikke er enige.

Er det slet ikke muligt for forældrene at nå til enighed om skolevalget, fremgår det af folkeskoleloven, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at barnet skal indskrives i distriktsskolen på det sted, hvor barnet har bopæl. Det er en regel, som man i en sådan situation falder tilbage på, for at sikre at barnet modtager undervisning.

BLANDET: Hvor meget skal vi som skole informere?

Spørgsmål: Hvor stor er orienteringspligten for en folkeskole til fraskilte forældre med fælles forældremyndighed? Skal vi orientere begge forældre lige meget? Eller har forældrene selv pligt til at holde hinanden underrettet?

Svar: Når forældre har fælles forældremyndighed over et barn, har de efter forældreansvarsloven begge samme ret til at blive orienteret om barnets forhold, og de har derfor som udgangspunkt også ret til at modtage den samme information fra for eksempel barnets skole. Forældreansvarsloven indeholder dog ikke regler om den praktiske tilrettelæggelse af orientering af forældrene.

Forældre med fælles forældremyndighed har et fælles ansvar for at drage omsorg for barnet og træffe væsentlige beslutninger om barnets forhold. Det fælles ansvar omfatter dog ikke en decideret pligt for forældrene til at orientere hinanden om oplysninger vedrørende barnet, som de modtager fra eksempelvis skolen.

 

BLANDET: Kan barnet gå i to institutioner?

Spørgsmål: Min nye kæreste har et barn på 1½ år. Min kæreste og barnets mor gik fra hinanden, da barnet var 8 måneder, og moderen flyttede hjem til sine forældre, som bor en times kørsel fra os. Hun er barnets bopælsforælder.

Min kæreste vil gerne se sit barn mere og har længe prøvet at få ordningen med én overnatning per gang udvidet. Nu overvejer han at søge en 7/7-ordning, men moderen er som sagt flyttet væk. Er der nogen mulighed for, at et barn kan gå i én institution hos sin mor og en anden hos sin far? Eller har bopælsforælderen altid den fulde ret til at bestemme over barnet og samværet med den anden forælder?

Svar: Et samvær skal fastsættes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Hvis forældrene ikke kan blive enige om en ordning, som de mener, er bedst for barnet, kan de bede statsforvaltningen om at træffe en afgørelse. Loven giver ikke en af forældrene ret til at bestemme, hvordan samværet skal være.

Det er en forudsætning for fastsættelse af en deleordning, at den kan fungere rent praktisk for barnet, og at barnets dagligdag i forhold til institution, skole og venner ikke påvirkes væsentligt. Samtidig skal ordningen samlet set anses for at være den bedst mulige løsning for barnet.

 

BLANDET: Oplysning om flytning

Spørgsmål: Min eks, der har samvær med vores fælles barn, har fortalt vores 6-årige søn, at de skal flytte, næste gang vores søn kommer derned. Jeg har kun hørt om flytningen fra min søn, for min eks ønsker ikke at tale med mig. Der er nu kun en uge til, at min søn skal ned til sin far, og jeg har stadig intet hørt. Hvordan forholder jeg mig?

Svar: Hvis en forælder flytter, kan det have stor betydning for barnets mulighed for at have kontakt med forælderen, hvis det er en samværsforælder, eller med den anden forælder, hvis den flyttende forælder er bopælsforælder. Derfor skal en forælder altid orientere den anden forælder om en flytning – det gælder alle forældre. Orienteringen skal ske mindst 6 uger før flytningen, så der om nødvendigt er mulighed for at indrette eksempelvis et samvær efter den nye situation.

 

BLANDET: Ny børnehave

Spørgsmål: Min eks og jeg har fælles forældremyndighed over vores knap 4-årige datter. Jeg er bopælsforælder. Den 1. februar flytter min datter og jeg 10 km væk, og hun skifter derfor børnehave, hvilket faderen er meget vred og modarbejdende omkring. Jeg sørger for, at han bliver informeret seks uger før flytningen, men han ønsker ikke, at vores datter skal meldes ud af sin nuværende børnehave. Jeg har valgt hus og børnehave, så det kan lade sig gøre for ham at hente og bringe som vanligt på vej til og fra arbejde. Vores nuværende samværsordning hedder otte dage hos mig og seks dage hos ham. Jeg vil gerne vide, hvordan reglerne er for flytning – så vidt jeg har forstået, har jeg ret til at skifte børnehave, så længe jeg holder mig indenfor kommunen?

Svar: Når forældre, som ikke lever sammen, har fælles forældremyndighed over et barn, vil en af forældrene være bopælsforælder og en af dem være samværsforælder. Hvis en forælder har børnene mest – eksempelvis 9 ud af 14 dage – så vil den forælder være bopælsforælder.

De beslutningsbeføjelser, forældrene har i forhold til barnet, afhænger af, om de er bopælsforælder eller samværsforælder. Bopælsforælderen kan træffe beslutninger om overordnede forhold i barnets daglige liv – uden den anden forælder. For eksempel beslutninger om, hvor i landet barnet skal bo, om barnets daginstitution og spørgsmål om barnets trivsel, fx om barnet skal gå til skolepsykolog.

 

BLANDET: Mor og far kan ikke tale sammen

Spørgsmål: Jeg er mor til to børn på 5 og 7 år, som har forskellige fædre. Min ene pige bor hos mig, mens jeg har min anden pige fra torsdag til mandag. Mit yngste barns far og jeg kan ikke sammen, hvilket går ud over begge mine piger, fordi de ikke ser hinanden så tit. Min eksmand vil ikke udvide samværet og nægter at tale med mig om alt lige fra børnehave til hverdagsting. Hvad kan jeg gøre i denne situation, hvor der ikke er kontakt? Vi har fælles forældremyndighed.

Svar: Der er mulighed for at bede statsforvaltningen om børnesagkyndig rådgivning uden at starte en sag. Denne form for rådgivning kaldes ”åben rådgivning”. Rådgivningen gives til forældrene af en børnesagkyndig psykolog eller socialrådgiver. Formålet er at hjælpe forældrene med at holde fokus på barnets behov og selv løse konflikten ud fra, hvad der er bedst for barnet.

 

BLANDET: Hvem skal dække transportudgifter, når barnet bor i udlandet?

Spørgsmål: Hvem skal dække udgifter til barnets rejser, når bopælsforælderen bor med barnet i USA, og samværsforælderen bor i Danmark?

Svar: Forældreansvarslovens regler gælder som udgangspunkt kun, hvis et barn har bopæl i Danmark. Hvis barnet bor i et andet land, vil spørgsmål om samvær være reguleret af reglerne i barnets bopælsland.

 

BLANDET: Hvem skal betale ferien hos farmor?

Spørgsmål: Min datters farmor vil gerne have min datter på ferier og forlængede weekendbesøg, hvilket jeg og min datter synes er en glimrende idé. Men kan det være rigtigt, at jeg skal betale transportudgifter fra Nordjylland til Sønderjylland alene? Min datters far er af den overbevisning, at det er, hvad "hans" børnebidrag skal bruges til. Jeg er af den overbevisning, at det må være faderens udgift, da besøg hos bedsteforældre ikke er en del af samværsordningen. Når min datter besøger sin far, betaler jeg naturligvis halvdelen af udgiften til togtransport.

Svar: Forældreansvarsloven indeholder kun en regel om, at et barns forældre har et fælles ansvar for transporten i forbindelse med samvær med den forælder, barnet ikke bor hos. Loven regulerer ikke den situation, hvor barnet er på besøg hos andre.

 

BLANDET: Faren vil tage mit ufødte barn fra mig

Spørgsmål: Jeg er gravid og ønsker ikke, at mit barn kommer til at se eller have kontakt med sin far. Han har to domme for vold bag sig og har truet med at sparke mig i maven, fordi han ikke ønsker barnet. Nu har han sagt, at han vil vente til efter fødslen og tage den lille fra mig. Hvilke rettigheder har jeg?

Svar: Efter forældreansvarsloven har forældre til et barn som hovedregel fælles forældremyndighed over barnet. Der er dog en række undtagelser hertil.

Hvis forældrene ikke bor sammen, kan de enten aftale samvær eller bede statsforvaltningen om hjælp til at finde en løsning for barnets kontakt med den forælder, det ikke bor hos. Statsforvaltningen kan også træffe en afgørelse, hvis det ikke lykkes at hjælpe forældrene frem til enighed.

En afgørelse om samvær skal afspejle den bedst mulige løsning for det enkelte barn. Der vil bl.a. skulle tages hensyn til barnets alder, barnets tilknytning og tidligere kontakt til samværsforælderen og til samværsforælderens forudsætninger for at tage sig af barnet. Der vil også være situationer, hvor statsforvaltningen vurderer, at det er bedst for barnet, at der ikke er kontakt med den anden forælder.

BLANDET: Bekymret for min steddatters trivsel

Spørgsmål: Min kærestes datter har adresse hos os, og forældrene deler forældremyndighed i en 7/7-ordning.

Hjemme hos os ser vi en pige, der ikke trives. Faktisk er vi ret bekymrede for hende, fordi vi blandt andet oplever, at hun via mad og drikke kontrollerer nogle ting. Derfor vil vi gerne have, at hun taler med en psykoterapeut.

Problemet er, at moren slet ikke er enig. Hun oplever ingenting og synes, pigen trives. Hun vil på ingen måde gå med til, at datteren kommer til en terapeut.

Jeg synes egentlig ikke, at det er rimeligt, at hun bare siger nej, og lader den ligge der – og at vi herhjemme skal "overse" de ting, vi oplever.

Jeg føler, at vi svigter datteren ved ikke at hjælpe hende, som vi ønsker, og det gør ondt i hjertet. Kan moren virkelig bestemme, når vi er så bekymrede? Eller kan vi tage hende til terapeut uden morens accept?

Svar: Forældre med fælles forældremyndighed skal være enige om væsentlige beslutninger om barnet. En bopælsforælder kan dog træffe beslutning om overordnede forhold i barnets daglige liv. Det kan eksempelvis være beslutning om, at barnet skal gå til skolepsykolog eller deltage i en børnegruppe.

Derimod vil forældre med fælles forældremyndighed i udgangspunktet skulle være enige om, at barnet skal modtage behandling i form af væsentlige indgreb. Hvis man er bekymret for et barn, har man mulighed for at underrette barnets hjemkommune.

 

BLANDET: Hvor længe kan statsforvaltningen blive ved med at give min ekskone chancer?

Spørgsmål: Jeg har kæmpet i 6 år for retten til, at min datter skulle få et bedre liv. Hendes mor drikker og har svigtet gang på gang. Alligevel tager statsforvaltningen sagen op på ny. Min datter er tydeligt mærket af hele sagen. Og jeg syntes ikke, det er i barnets tav mere.

Moren har tidligere været til samtale, hvorefter samværet blev ophævet. Og i samtlige udtagelser fra skolen, som statsforvaltningen har fået, står der, at min datter ikke fungerer, når mor kommer ind i billedet. Men nu dukker mor altså op igen.

Det er 2 år siden, min datter så sin mor sidst. Og hun gider ikke mere. Hun græder og er ked af det. Og det er statsforvaltningen informeret om. Jeg forstår bare ikke, at man kan lade det komme så lagt?

Svar: Efter forældreansvarsloven kan statsforvaltningen afvise at behandle en ansøgning om samvær, hvis forholdene ikke har ændret sig væsentligt, siden der sidst blev truffet afgørelse i sagen.

Det betyder, at sagen kan afsluttes uden at involvere den anden forælder og dermed uden at involvere barnet, medmindre der er tvivl om, at en ændring af den tidligere afgørelse vil være bedst for barnet.

Dette er en konkret vurdering, men hensigten med reglen er at undgå, at der verserer sager uden grund og uden ophold, og på den måde skabe ro omkring barnet.


BLANDET: Far vil ikke lade mor få datter

Spørgsmål: Jeg er en fortvivlet mor til en pige på 6 måneder. Hendes far fik hende på besøg og har beholdt hende. Jeg har nu ikke set min datter i 3 uger. Kommunen mener ikke, de kan hjælpe, og statsforvaltningen vil kalde os til samtale. Men inden den samtale kan holdes, går der alt fra 2 uger til 4 måneder – hvis ikke mere. Kan det være rigtigt, at så lille en pige kan og må blive holdt væk fra mig? Vi har fælles forældremyndighed, og hun har adresse hos mig.  

Svar: Når forældre har fælles forældremyndighed, vil barnet altid have bopæl hos én af forældrene. Forældrene kan aftale, hvor barnets bopæl skal være. Denne aftale kan forældrene indgå uden at inddrage statsforvaltningen, eller de kan indgå den i forbindelse med et møde i statsforvaltningen eller som et forlig i retten. Barnets bopæl kan også være bestemt ved en afgørelse, som retten har truffet, eller følge af en midlertidig afgørelse, som statsforvaltningen har truffet.

Fogedretten kan tvangsfuldbyrde, dvs. gennemtvinge, en afgørelse om barnets bopæl. En aftale om bopælen kan også tvangsfuldbyrdes, hvis den enten er indgået i et møde i statsforvaltningen, eller hvis det fremgår udtrykkeligt af aftalen, at den kan bruges som grundlag for fuldbyrdelsen. I disse tilfælde kan en bopælsforælder bede fogedretten om hjælp til at få udleveret barnet fra den anden forælder.

Hvis der ikke er en afgørelse eller en aftale, som kan fuldbyrdes, kan forælderen henvende sig til statsforvaltningen for at få hjælp. I sager om helt små børn vil statsforvaltningen ofte vælge at behandle sagen tværfagligt, sådan at både en sagsbehandler og en børnesagkyndig deltager i et møde med forældrene. Formålet med tværfagligheden er bl.a. at gøre forældrene opmærksomme på barnets behov og dermed hjælpe dem med at finde frem til den løsning, der er bedst for barnet.

 

BLANDET: Samværs- og samarbejdschikane

Spørgsmål: Hvornår er der tale om samværschikane/samarbejdschikane? Kan man snakke om dette, når den ene forælder "tvinger" sig adgang til samvær i den anden forælders samværsuger ved at blive træner for børnenes fritidsinteresse?

Svar: Samarbejdschikane kan udøves af begge forældre, og et manglende samarbejde kan skyldes både bopælsforælderen og samværsforælderen. Da samarbejdschikane retter sig mod både bopælsforælderen og samværsforælderen bruges begrebet ”samarbejdschikane” i stedet for ”samværschikane”.

Samarbejdschikane fra bopælsforælderens side kan f.eks. vise sig som samværschikane, hvor konflikterne omkring samarbejdet og barnet skyldes, at den ene forælder uden påviselig grund forsøger at hindre den anden forælders kontakt til barnet.

Samarbejdschikane kan også skyldes samværsforælderen. Det kan eksempelvis være gennem chikane af bopælsforælderen og denne forælders familie i form af vedvarende trusler om vold, eller hvis samværsforælderen konstant opsøger eller kontakter familien uden for det aftalte tidsrum, evt. på trods af et tilhold.

Om der i et konkret tilfælde er tale om samarbejdschikane afhænger af den adfærd forælderen i øvrigt udviser i forhold til barnets ret til kontakt med begge forældre. Det følger af loven, at forældrene har et fælles ansvar for, at barnet kan bevare kontakten til den forælder, barnet ikke bor hos.

 

BLANDET: Har jeg krav på at få oplyst min eksmands nye adresse?

Spørgsmål: Har jeg som bopælsforælder ret til at få oplyst min eksmands nye adresse, efter han er flyttet? Jeg vil gerne vide, hvor jeg står, inden jeg går ind i en diskussion med ham om, hvad jeg har ret til at vide. Fik at vide, at han skulle flytte, men har ikke fået hans nye adresse.

Svar: Ifølge forældreansvarsloven har en forælder pligt til at varsle den anden forælder, hvis forælderen vil ændre sin eller barnets bopæl. Varslingen skal ske mindst 6 uger før flytningen. Pligten gælder både en forælder, der har del i forældremyndigheden, en forælder, der har forældremyndigheden alene, og en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden men kun har samvær med barnet.

Hensigten med reglen er at motivere forældre til at orientere hinanden i god tid inden flytningen, sådan at de kan drøfte og tage stilling til, hvordan kontakten til barnet kan opretholdes, selvom en forælder flytter.

Formålet med varslingspligten gør, at det oftest vil være nødvendigt at oplyse den nye adresse for eksempelvis at kunne tilrettelægge aflevering og afhentning i forbindelse med samvær med barnet. Men det er ikke et krav, at den flyttende forælder oplyser dette.

Bopælsforælderen har kun krav på at kunne kontakte den anden forælder under samværet, og at den anden forælder overholder en eventuel aftale eller afgørelse om, at samværet kun må foregå inden for et bestemt geografisk område, eksempelvis i Danmark.

 

BLANDET: Flytning af børnehave

Spørgsmål: Kan den forældre, som barnet bor hos, flytte barnet til en anden børnehave uden at lave en aftale med den forælder, som barnet ikke bor hos? Især hvis flytningen betyder, at den forælder, barnet ikke bor hos, ikke længere kan opretholde sit samvær med barnet, fordi børnehaven ligger længere væk end den nuværende, og forælderen dermed ikke kan nå at bringe eller hente barnet?

Svar: Forældre, der har fælles forældremyndighed, skal efter forældreansvarsloven være enige om væsentlige beslutninger om barnet. Bopælsforælderen kan dog på egen hånd træffe en række beslutninger om overordnede forhold i barnets daglige liv. Bopælsforælderen kan eksempelvis beslutte, hvilken børnehave barnet skal gå i.

Baggrunden for denne forskel på, hvad man som forældre kan bestemme, er, at det er vigtigt for barnets trivsel, at det holdes fri af forældrenes konflikter. En forudsætning for barnets trivsel er derfor, at rammerne for barnets daglige liv ikke hele tiden påvirkes af en eventuel uenighed mellem forældrene.

En forælder, der har forældremyndigheden alene, kan træffe alle beslutninger om barnet alene.

Hvis en flytning af institution får betydning for samværet, så må forældrene ændre tilrettelæggelsen af samværet på en måde, som gør det muligt at fastholde kontakten mellem barnet og samværsforælderen. Hvis forældrene ikke selv kan nå frem til en løsning, kan statsforvaltningen tage stilling til, om samværet skal ændres, og hvordan det i så fald skal være.

 

BLANDET: Pas ved fælles forældremyndighed

Spørgsmål: Hvordan kan barnet få et pas, hvis samværsforælderen nægter at underskrive ved fælles forældremyndighed? Kan statsforvaltningen træffe afgørelse om, at barnet skal have et pas?

Svar: Statsforvaltningen kan ikke træffe afgørelse om barnets pas. Det er kommunen, der udsteder pas.

Efter reglerne om pas til børn (pasbekendtgørelsen) skal begge forældre give samtykke til, at barnet får et pas, hvis forældrene har fælles forældremyndighed. En forælder, der har del i forældremyndigheden, kan altså nægte at give samtykke til, at barnet får sit eget pas.

Politiet kan dog bestemme, at et barn – uden samtykke – kan få udstedt sit eget pas, hvis der er ganske særlige grunde. Det er politiet, der kan vejlede nærmere om mulighederne for at få udstedt et pas til barnet uden den anden forælders samtykke.

 

BLANDET: Hvad gør man, når forældrene ikke kan samarbejde?

Spørgsmål: Forældreansvarsloven kan være udmærket for de forældre, der kan samarbejde. Men hvad gør man i de tilfælde, hvor de ikke kan samarbejde, og den ene forældre fuldstændig "tromler" den anden forældre for at holde børnene væk fra den anden? Og løgn og forvrængning hører med, når man er i statsforvaltningen for at få sin egen vilje igennem?

Der kommer forældreansvarsloven ikke til sin ret, og den taber fuldstændig i de sager som lov. Alle forældre fungerer desværre ikke efter standarden, der findes magtmennesker imellem dem også.

Svar: Forældreansvarsloven kan ikke tvinge forældre til at samarbejde. Loven bygger på et princip om, at de løsninger, som forældrene selv finder frem til og kan blive enige om, er de løsninger, der er bedst for barnet. Reglerne om fælles forældremyndighed har også fokus på betydningen af samarbejdet mellem forældrene.

Men hvis der ikke er holdepunkter for, at forældrene kan samarbejde til barnets bedste, så kan den fælles forældremyndighed ophæves. Og hvis forældre ikke i samarbejde kan nå frem til en aftale om samvær, så kan statsforvaltningen træffe en afgørelse om samværet ud fra, hvad statsforvaltningen vurderer at være bedst for barnet.


BLANDET: Samarbejdschikane

Spørgsmål: Hvornår er der tale om samarbejdschikane? Min eksmand opsøger vores børn og ringer flere gange dagligt, når børnene ikke er hos ham. Han er med i forældrerådet i begge børns klasser og planlægger altid arrangementer i mine weekender. Han opsøger dem ved fritidsinteresser, når de venter på skolebus osv. Jeg er glad for, at han vil se dem, men jeg tænker faktisk, at det er manipulation. Jeg ringer engang imellem til dem, når de er hos deres far, men ikke dagligt. Vi er midt i en sag om samvær, og jeg føler, at han ”tager børnene fra mig” i min uge.

Svar: Begrebet "samarbejdschikane" retter sig mod både bopælsforælderen og samværsforælderen. Det er ikke fastlagt i loven præcis, hvornår der er tale om samarbejdschikane.

Samarbejdschikane fra samværsforælderens side kan f.eks. være chikane af bopælsforælderen og denne forælders familie i form af vedvarende trusler om vold, eller hvis samværsforælderen konstant opsøger eller kontakter familien uden for det aftalte tidsrum, evt. på trods af et tilhold. Fra bopælsforælderens side kan chikanen f.eks. vise sig som samværschikane, hvor konflikterne omkring samarbejdet og barnet skyldes, at den ene forælder uden påviselig grund forsøger at hindre den anden forælders kontakt til barnet.

Om der i et konkret tilfælde er tale om samarbejdschikane afhænger af den adfærd, forælderen i øvrigt udviser i forhold til barnets ret til kontakt med begge forældre. Det følger af loven, at forældrene har et fælles ansvar for, at barnet kan bevare kontakten til den forælder, barnet ikke bor hos.

BLANDET: Forældres ret til at vide, hvor barnet er

Spørgsmål: Hvordan er loven i det tilfælde, den ene forældre flytter med barnet? Der er ikke fælles forældremyndighed, da forældrene ikke boede sammen ved barnets fødsel, men daglig kontakt mellem far og søn. Nu er moren flyttet med barnet uden at underrette faren. Er det i orden? Og hvordan er han stillet?

Svar: Ifølge forældreansvarsloven har en forælder pligt til at varsle den anden forælder, hvis forælderen vil ændre sin eller barnets bopæl her i landet eller i udlandet. Varslingen skal ske mindst 6 uger før flytningen.

Pligten gælder både en forælder, der har del i forældremyndigheden, en forælder, der har forældremyndigheden alene, og en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden men kun har samvær med barnet.

Hensigten med reglen er at motivere forældre til at orientere hinanden i god tid inden flytningen, sådan at de kan drøfte og tage stilling til, hvordan kontakten til barnet kan opretholdes, selvom en forælder flytter.

 

BLANDET: Transport mellem mor og far

Spørgsmål: Min datter er 12 år. Hendes far er flyttet til Aarhus, og jeg bor i Skjern. Hendes far mener, at hun sagtens kan tage toget selv, når hun pendler mellem os. Det mener jeg ikke. Jeg har det meget dårligt med det, og jeg synes ikke, hun er moden nok. Men jeg kan også godt se, at det bliver mange timers transport hver anden weekend, når jeg også har to små børn herhjemme. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, for han vil bare sætte hende på et tog til Skjern, når han har haft hende i en weekend.

Svar: Efter forældreansvarsloven har forældrene et fælles ansvar for transporten af barnet i forbindelse med samvær. Det er forældrenes beslutning, hvordan dette ansvar løftes. Derfor vil forældrene kunne aftale den transportordning, som de mener, er bedst for deres barn, og mest hensigtsmæssig i forhold til deres situation. Det forudsættes altså i loven, at forældrene selv konkret tilrettelægger transporten.

At forældrene efter loven selv skal løfte det fælles ansvar for transporten, betyder samtidig, at det ikke er muligt at bede statsforvaltningen om at løse uenigheden ved en afgørelse.

 

BLANDET: Hvor længe er afgørelsen om bopæl gyldig?

Spørgsmål: Hvor længe gælder en afgørelse om bopæl? Er den stadig gældende, hvis mor og far flytter sammen igen, og det eventuelt ikke skulle gå som forventet alligevel? Eller bliver den slettet? Mor har bopælsret og er flyttet ned til faren igen efter to år hver for sig.

Svar: Forældre kan selv aftale, hvor barnets bopæl skal være, uden at involvere myndighederne. Det betyder, at en aftale om barnets bopæl ikke skal anmeldes til eller godkendes af statsforvaltningen for at være gyldig. Hvis forældrene flytter sammen, bortfalder aftalen. Hvis familien på et senere tidspunkt igen brydes, så må forældrene på ny tage stilling til, hos hvem af dem, det er bedst for barnet at bo, og indgå en aftale om barnets bopæl. Forældrene kan bede om statsforvaltningens hjælp til at nå frem til en løsning, og hvis det fortsat ikke er muligt for forældrene at blive enige, kan retten træffe afgørelse om bopælen.

 

BLANDET: Hvem skal betale transportudgifter?

Spørgsmål: Hvor mange kilometer må der højst være mellem forældrene, hvis man skal deles om udgiften til transport?

Svar: Efter forældreansvarsloven har forældrene et fælles ansvar for transporten af barnet i forbindelse med samvær. Forældrene har også ansvar for at tilrettelægge transporten, så det passer ind i deres og barnets hverdag. Der er ikke fastsat nærmere regler for, hvordan dette skal ske, og der er derfor heller ikke en afstandsmæssige grænse for, hvornår en forælder ikke længere skal tage del i transporten. Statsforvaltningen kan heller ikke træffe afgørelse om transporten.

Kun i helt ekstraordinære tilfælde kan der blive tale om at fravige det fælles ansvar. Det kan kun ske, hvis det på baggrund af et eller flere forhold vurderes at være åbenbart urimeligt, at en af forælderene skal løfte sin del af transporten.