Ordbog

Forældreansvarsloven indeholder mange juridiske ord og begreber. Her kan du blive klogere på de mest centrale.

 

Ordbog

 

 

Barnets perspektiv
Forældreansvarsloven sætter barnet i centrum, og alle afgørelser skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Derfor skal barnets perspektiv – altså barnets samlede situation og barnets egen holdning – altid frem.

Barnets initiativret
Et barn over 10 år kan bede statsforvaltningen om at indkalde forældrene til et møde om samvær, forældremyndighed eller barnets bopæl. Barnet har dog ikke ret til at søge om ændringer i disse forhold. Når et barn bruger sin initiativret, vil statsforvaltningen vurdere, om barnet også selv har behov for børnesagkyndig rådgivning.

Beslutningsbeføjelser
De beslutninger om barnet, som en forælder kan træffe. Beføjelserne er forskellige afhængigt af, om man har forældremyndighed over barnet, er bopælsforælder eller samværsforælder.

Bopælsforælder
Den forælder, som barnet bor hos. Hvis forældre har fælles forældremyndighed, vil en af forældrene være bopælsforælder. Bopælsforælderen kan træffe beslutninger om overordnede forhold i barnets daglige liv – uden den anden forælder. Fx beslutninger om, hvor i landet barnet skal bo, om barnets daginstitution og spørgsmål om barnets trivsel, fx om barnet skal gå til skolepsykolog.

Børnesagkyndig rådgivning
Rådgivning i statsforvaltningen fra en børnesagkyndig psykolog eller socialrådgiver til forældre, som er uenige om forældremyndighed, barnets bopæl og/eller samvær. Formålet er at hjælpe forældrene til selv at løse konflikten ud fra, hvad der er bedst for barnet. Børn kan også få børnesagkyndig rådgivning, oftest i forbindelse med en børnesamtale.

Børnesamtale
En samtale med barnet, når der er en sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær – enten i statsforvaltningen eller i retten. Samtalen foregår mellem barnet og en børnesagkyndig, og barnet kan komme med sine synspunkter og ønsker. Der er ingen aldersgrænse – samtalen afhænger bl.a. af barnets modenhed, og om barnet kan overskue konsekvenserne af det, samtalen handler om. Kan samtalen være til skade for barnet, eller er den unødvendig, gennemføres den ikke.

Børnesagkyndig undersøgelse
En undersøgelse, hvor en autoriseret psykolog eller lignende fagperson undersøger barnets perspektiv og forældrenes samarbejdsevne og -muligheder. Undersøgelsen sker kun, hvis det er nødvendigt, og den inddrager begge forældre og barnet. Formålet er at finde frem til, hvad der er bedst for barnet.

Deleordning
En samværsordning, hvor barnet er lige meget hos begge forældre. Ordningen kaldes ofte for en ”7/7- ordning”. En deleordning skal praktisk kunne fungere for barnet. Det kræver normalt, at forældrene bor ret tæt på hinanden, og at barnets dagligdag ikke påvirkes væsentligt af, om det opholder sig hos den ene eller den anden forælder. Det er også afgørende, at forældrene kan samarbejde om barnet.

Forsørgelsespligt
Forældre har pligt til at sørge for, at deres barn får det, som barnet har brug for i dagligdagen, såsom mad, tøj, institution m.m. Det gælder også forældre, som ikke bor sammen med barnet. Den forælder, som betaler det meste til barnet, kan ansøge statsforvaltningen om, at den anden forælder skal betale børnebidrag.

Forældremyndighed
Forældremyndighed betyder, at man er den, der skal sørge for barnet.  Fælles forældremyndighed betyder, at forældrene sammen skal sørge for barnet og være enige om væsentlige beslutninger om barnet, fx navn, religion og skole. Fælles forældremyndighed betyder ikke, at forældrene skal være enige om alle beslutninger. Den forælder, barnet har bopæl hos, kan selv træffe beslutninger om det overordnede i barnets daglige liv, fx hvor i landet barnet skal bo, hvilken daginstitution barnet skal gå i, og om barnet fx skal gå til skolepsykolog.

Orienteringsret
En forælder, der ikke har forældremyndigheden, har ret til at få oplysninger om barnets forhold fra skolen, børneinstitutioner, private og offentlige sygehuse, privatpraktiserende læger og tandlæger. Forælderen skal selv henvende sig for at få oplysningerne.

Samvær
Samvær er den kontakt, der er mellem barnet og den forælder, som barnet ikke bor sammen med. Barnet har ret til også at se denne forælder, og forældrene har et fælles ansvar for, at det sker. Forældre kan altid selv aftale, hvordan samværet skal være. Hvis forældre ikke kan blive enige, kan de kontakte statsforvaltningen. Der er ikke fastsat noget ”normalt” samvær i loven. Afgørelsen hviler på en konkret vurdering af, hvad der er bedst for det enkelte barn.

Samværsforælder
Den forælder barnet ikke bor hos. Barnet har ret til samvær med denne forælder, enten efter aftale mellem forældrene eller efter afgørelse. Samværsforælderen træffer selv de daglige beslutninger om, hvad barnet må og ikke må i det tidsrum, barnet er hos samværsforælderen.

Varslingspligt om flytning
Hvis en bopælsforælder og barnet flytter, skal bopælsforælderen give samværsforælderen besked om det senest seks uger før flytningen. Det skal ske for at give tid til eventuelt at ændre på samvær m.v., hvis flytningen vil få betydning for det.

Tilbage til toppen