Om siden

Her kan du læse mere om siden, hente materiale om ’Børn i midten’ og finde kontaktoplysninger.

Om ’Børn i Midten’

 

Formålet med kampagnen ’Børn i Midten’ er at formidle forældreansvarslovens hensigt og fortælle om de muligheder, som loven indeholder. Det skal hjælpe forældre, der går fra hinanden, med de overvejelser, familien står overfor – med særligt fokus på hensynet til børnene.

Bag ’Børn i Midten’ står Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kampagnen blev lanceret i januar 2013, og den varer til foråret 2014. Ud over denne hjemmeside består kampagnen af en brochure, som retter sig mod forældre, der er midt i et brud. Brochuren kan forældrene blandt andet få via statsforvaltningen.

Kampagnen tilbyder også inspirationsmateriale til lærere og pædagoger, som er vigtige fagpersoner for børn fra brudte familier. På hjemmesiden er der desuden en side med gode råd til bedsteforældre, som kan være væsentlige støtter for børnene i en situation, hvor forældrene går hver til sit.

Kampagnen er udarbejdet af Publico Kommunikation.