Kom videre

Her kan du og din ekspartner læse om, hvor I kan få hjælp til at tackle skilsmissen, og få teknikker til jeres fremtidige forældresamarbejde.

Tale-lytte-teknik

 

Efter skilsmissen kan I være under et pres, som påvirker jeres evne til at kommunikere. Det kan være svært at se andre perspektiver end sit eget, og det kan være svært at lytte ordentligt til, hvad ekspartneren tænker, mener og føler.

Resultatet kan være, at samtalerne udvikler sig fra konstruktive dialoger til verbale kampe med fokus på, hvem der får ret, og hvem der får sin vilje. De samtaler fører sjældent noget godt med sig. Derfor kan I have nytte af en teknik til at tale sammen.

Tale-lytte-teknik er en samtale, hvor nogle spilleregler bestemmer, hvordan snakken skal foregå. Det kan være en hjælp til at sikre, at samtalen om det emne, I har brug for at tale om, foregår på en konstruktiv måde, og at I når frem til noget brugbart ved at tale med hinanden.

I videoen gennemgår konsulent på Center for Familieudvikling Søren Marcussen tale-lytte-teknikkens spilleregler.